Tonerne af ’Der er et yndigt land’ fyldte luften, da dørene gik op, og Kim Wraae trådte ind i rummet. I hænderne bar den 34-årige kajakroer den rød-hvide danske fane. Dannebrog. Ranke herrer i stive jakkesæt stod respektfuldt op og fulgte den muskuløse atlet med øjnene.

Ceremonien fandt sted i Idrættens Hus sidst i juni, da Danmarks Idræts-Forbund præsenterede Kim Wraae som dansk fanebærer ved sommerens OL i London. Som manden, der skal føre Danmarks hold ind på det olympiske stadion under åbningsceremonien på fredag, 27. juli.

Allerede dengang i Idrættens Hus var kajakroeren nervøs – med sommerfugle i maven og alt det der. Og de basker ganske givet voldsommere i aften. I hvert fald bliver Kim Wraae overvældet over at tænke på, hvor stort et ritual, hvilken storslået historie han nu bliver en del af.

»Det er en kæmpe ære at få lov til at gå forrest med fanen. Jeg fik gåsehud, da jeg fik det at vide«, siger Kim Wraae.

LÆS OGSÅHeste, grise, køer og får: Drama forud for drømmelignende åbningsshow

Kajakroeren er langtfra alene om at betragte åbningsceremonien, den fanefejrede indmarch og de antikke ritualer for noget ganske særligt. I en ny rundspørge foretaget af YouGov for DIF angiver danskerne, at åbningsceremonien er højdepunktet ved OL. Det svarer 26 procent af svarpersonerne, mens atletik følger efter på andenpladsen med 19 procent.

Af rapporten fremgår det, at også tyskerne vægter startfesten højest. Amerikanerne, briterne og franskmændene ser næstmest frem til ceremonien, der skyder legene i gang.

LÆS OGSÅKajakroer bærer Danmarks fane til OL

»For mig at se er åbningen speciel af tre årsager: Den ene er, at det er mere end 200 nationer, der går samlet ind under hvert sit flag og med hvert sit hold for at markere, at begivenheden samler hele verden. Den anden er, at 26 forskellige idrætter er sammen. Og den tredje er, at arrangørerne altid gør meget ud af ceremonien, så den er flot og underholdende«, siger Niels Nygaard, formand for DIF og Danmarks Olympiske Komité.

Fanebærer.  Kim Wraae vandt OL-sølv i toerkajak sammen med René Holten Poulsen i 2008. ARKIVFOTO: THOMAS SJØRUP

Kronprinsen hylder ritualerne
Sagt med andre ord er den grandiose åbningsceremoni den måske væsentligste årsag til, at OL adskiller sig fra en hvilken som helst anden stor sportsbegivenhed. Det er ved startfesten, at størstedelen af de olympiske ritualer bliver udført. Det er primært der, idealerne om at fremme fred i verden, skabe venskaber på tværs af landegrænser og øge respekten mellem kulturer bliver hyldet.

Det danske medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC), kronprins Frederik, skriver da også til Danmarks deltagere, at de skal glæde sig til ceremonien. Til symbolikken, ritualerne, historikken og traditionerne.

TV OL-åbning: Vi kan forvente dyr, dansere og Daniel Craig

»OL er først og fremmest en sportskonkurrence. Men OL er også ceremonierne, den olympiske ild og de fem olympiske ringe, som er kendt og respekteret over hele verden. Og så er OL ikke mindst en fejring af de olympiske værdier, hvor deltagerne gennem sport mødes i respekt, venskab og med et fælles mål om at yde sit absolut bedste i en fair kamp«, skriver kronprins Frederik i atleternes ’Teambog 2012’.

Åbningsceremonien binder de olympiske idealer sammen med legenes historie, der strækker sig tilbage til det antikke Grækenland. Derfor marcherer det græske hold også først ind på stadionet, efterfulgt af de flere end 200 andre lande i alfabetisk rækkefølge. Det er der, Kim Wraae fører det danske hold an med Dannebrogsfanen i næverne.

LÆS OGSÅ OL's hjerte er vokset ud af en møgdynge

Senere bliver det olympiske flag med de fem ringe båret udfoldet rundt på stadion, før det bliver hejst på arenaens højeste flagstang. Samtidig lyder den olympiske hymne med startordene »udødelige fortidens ånd, fader til det gode, skønne og sande«.

Folk elsker OL-fortællingen
Et andet ritual i åbningsceremonien er, at den olympiske ild bliver tændt, så den kan brænde uafbrudt under legene. Dens rejse starter et par måneder inden OL ved at lade solens stråler antænde en fakkel foran det gamle Heratempel i Olympia, hvor de første lege blev afholdt. Tusinder af mennesker transporterer ilden til fods, på cykel, i både, til hest og i kørestol, indtil de når OL-byen, og faklen indgår i startfesten.

LÆS OGSÅ OL i tv: Det vil danskerne se

Endelig aflægger en atlet fra værtslandet den olympiske ed, der lyder:

»På alle deltageres vegne lover jeg, at vi vil deltage i disse olympiske lege med respekt og lydighed over for de regler, der styrer dem, idet vi forpligter os til en sport uden doping og forbudte stoffer og i idrættens sande ånd, så det kan være til hæder for idrætten og til ære for vore hold«.

Sådan er altså ritualerne, som danskerne finder så smukke, at de ser dem som OL’s højdepunkt. I DIF-rundspørgen angiver 30 procent af svarpersonerne også, at de »kunne tænke sig at se« åbningsceremonien i tv – kun håndbold og atletik rangerer højere.

»De resultater indikerer, at folk er interesserede i den store fortælling, ikke bare i sporten og konkurrencerne. Måske er de olympiske idealer lidt utopiske og fordrejede i forhold til virkeligheden, men danskerne kan godt lide dem alligevel. Det er den særlige aura, som OL skaber«, siger Jørn Hansen, idrætsprofessor ved Syddansk Universitet.