Når OL om en uge er slut, tager medaljevindere fra 302 discipliner hjem til deres respektive lande med deres runde symbol på, at de har været på podiet ved legene i London. Men symbolet er ingen letvægter.

Da roeren Mads Rasmussen lørdag eftermiddag løbende vendte tilbage fra dopingkontrollen, var det med sin guldmedalje i den ene hånd. Den var ganske enkelt for tung til at have hængende om nakken, når han løb.

Man forstår det. Medaljerne i London er nogle enorme kolosser på 400 gram stykket – altså vægten af mere end halvanden pakke smør. I diameter er de 8,5 centimeter, mens de er syv millimeter tykke. Det er med andre ord de største og de tungeste i OL-historien.

PrognosePolitikens bud på 302 OL-guldvindere

Det er langt mere, end den Internationale Olympiske Komité (IOC) kræver. Ifølge IOC’s regelsæt, charteret, skal medaljer ved OL være mindst seks centimeter i diameter og tre millimeter tykke. Sølvmedaljer skal bestå af 92,5 procent sølv, mens guldmedaljer skal være overtrukket med mindst seks gram rent guld.

Tilbage i 1896 ved de første moderne lege i Athen blev der slet ikke uddelt guldmedaljer. Dengang måtte vinderen finde sig i sølv, mens nummer to fik bronze. I 1900 i Paris fik vinderen slet ingen medalje, men derimod et stykke kunst, mens de sidste guldmedaljer af rent guld blev uddelt i Stockholm i 1912.

FAKTAMedaljestatistikken

Siden 1904 har guld, sølv og bronze været del af den olympiske hæder til de bedste udøvere. Men det var først i 1976, at IOC lavede faste regler for medaljernes udseende og størrelse.

Den mest vindende atlet ved OL er svømmeren Michael Phelps fra USA. Det har givet ham en olympisk medaljesamling, der samlet vejer over seks kg.