Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 10. aug. 2012 KL. 22.13

Tidligere dopingsynder sætter alle på plads i dramatisk løbefinale

Et styrt, et tæt opløb og tyrkisk dominans var ingredienserne i kvindernes 1.500 meterfinale.

Resultat:

Kvinder, 1500 m, finale
1. Asli Cakir Alptekin, Tyrkiet, 4.10,23 minutter, 2. Gamze Bulut, 4.10,40, 3. Maryam Yusuf Jamal, Bahrain, 4.10,74, 4. Tatyana Tomashova, Rusland, 4.10,90, 5. Abeba Aregawi, Etiopien, 4.11,03, 6. Shannon Rowbury, USA, 4.11,26, 7. Natallia Kareiva, Hviderusland, 4.11,58, 8. Lucia Klocova, Slovenien, 4.12,64, 9. Ekaterina Kostetskaya, Rusland, 4.12,90, 10. Lisa Dobriskey, Storbrittanien, 4.13,02, 11. Laura Weightman, Storbrittanien, 4.15,60, 12. Hellen Onsando Obiri, Kenya, 4.16,57.

Det er yderst sjældent, at Tyrkiet bliver nummer et og to i en olympisk konkurrence, men det skete her til aften i London.

Efter 1.500 meters løb på Olympic Stadium krydsede Asli Cakir Alptekin målstregen i tiden 4 minutter og 10,23 sekunder, før landsmanden Gamze Bulut fulgte efter bare 17 hundrededele af et sekund senere.

LÆS MERE:Fænomenal stafet sletter 27 år gammel rekord

Den sidste medalje tog Maryam Yusuf Jamal fra Bahrain efter et meget dramatisk løb.

Amerikaner væltede i svinget
Så snart de 13 løbere susede ud på sidste omgang, styrtede amerikanske Morgan Uceny og var ved at hive et par konkurrenter med sig i faldet.

Alle 12 slap de dog uden om kvinden fra USA.

LÆS OGSÅ:Spinkel etiopier slår guldvinder i utroligt tæt opløb

Det meste af løbet lå Gamze Bulut forrest, men da feltet nåede opløbet, kunne hun ikke længere holde spidsen.

Har afsonet to års dopingdom
Med få meter igen kæmpede Asli Cakir Alptekin sig foran og pressede sig selv over stregen i en tid, der var næsten 20 sekunder fra verdensrekord og mere end 16 sekunder fra den bedste olympiske tid.

Tyrkeren har tidligere afsonet to års karantæne for doping, da hun tilbage i 2004 blev testet positiv ved ungdoms-VM.

LÆS ARTIKEL:Kipketers overmand sætter ny verdensrekord i fantastisk stil

Dengang stillede hun op i 3.000 meter forhindringsløb, men har altså siden udviklet sig til en verdensklasse atlet på 1.500 meteren.