Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 11. aug. 2012 KL. 12.56

Kronprins vil lade flere lande dele OL-værtsrolle

OL er nu så dyrt, at vi må overveje 'genbrug' af værtsbyer og delt værtskab.

Stadig færre byer søger om OL-værtskabet, og det bekymrer i Den Internationale Olympiske Komité (IOC) ifølge Danmarks medlem, kronprins Frederik.

I år beløber legene i London sig til cirka 100 milliarder, og hertil kommer et større milliardbeløb til sikkerhedsforanstaltninger. Det skræmmer i en krisetid.

Læs ogsåKronprinsen om fakkelløb: En rigtig stor oplevelse

»Den økonomiske krise i verden kan tvinge den olympiske bevægelse til nytænkning«, siger kronprinsen.

Lande bør dele værtsrolle
Han peger selv på »’genbrug’ af de byer, der tidligere har været værtsbyer – eller at lade værtskabet krydse grænser og inddrage flere byer« modsat i dag. Og tilføjer:

»Tanken om, at forskellige lande – eksempelvis Danmark, Sverige og Norge – kan dele et værtskab, er mig ikke fjern. Og det er noget, jeg gerne vil se nærmere på«.