Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
KMD 4:18:4 Aarhus
Danmarks nye store landsdækkende motionsarrangement hvis du gerne vil prøve kræfter med de tre discipliner svømning, cykling og løb.
Pluspris 300 kr.
Alm. pris 375 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 120 kr
|
|
Pluspris 279 kr.
Alm. pris 399 kr
|
|
Pluspris 510 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
Pluspris 445 kr.
Alm. pris 495 kr
|





Kronprinsen er vild med Bolt-typerne
interview. Kronprins Frederik mener, at der skal nytænkning til ved kommende olympiske lege for at holde ungdommen fanget af konkurrencerne. - Foto: JENS DRESLING
I et interview med Politiken siger kronprinsen, at OL-bevægelsen skal til at tænke anderledes.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Usain Bolt fra Jamaica, som sent torsdag aften sprintede sig til sin anden guldmedalje ved legene her i London, er den type sportsmand, der – sammen med de andre gestikulerende ’gadedrenge’ og sprinterspradebasser – kan give de olympiske lege den frække, provokerende og glade profil, der kan drage alverdens ungdom mod den til tider stivnede og konservative olympiske bevægelse .
Det mener det danske medlem af den internationale olympiske komité (IOC), kronprins Frederik – som personligt er vild med Bolt-typerne, fortæller han til Politiken, da vi mødes til et interview bag den smukke BMX-bane i Olympic Park i Stratford. En bane, der danner rammen om en moderne sport, der hører til i kategorien extreme sport, og som nok ikke tiltrækker det publikum, der mødes til dressurkonkurrencerne og i gymnastikarenaen, men som er nødvendig, hvis legene skal have appel til de unge.
Læs også Kronprinsen: Giver Jonas Høgh et mandekram
»Jeg har været en varm fortaler for BMX-sporten, som er meget dynamisk og dramatisk og en slags sommerlegenes svar på snowboard-disciplinerne ved vinter-OL, og som er med til at appellere til de unge«, siger kronprinsen – og peger på, at en disciplin som ’halfpipe’, der også kan dyrkes med skateboard på træbaner, og som er blevet en særlig ung sportskultur med egen mode, i sin snehvide version kan konkurrere med og i USA overgå et tv-program som ’American Idol’ i seertal.
Sønnen vil helst se BMX
»De olympiske lege har brug for unge idoler, de unge seje«, mener det danske IOC-medlem – mens hans ældste barn, den seksårige prins Christian, råber til sin far, at »nu vil jeg se mere BMX!«.
»Derfor er det også godt, at de etablerede olympiske sportsgrene, der har været med siden starten, eksempelvis atletikken, har fået en type som Usain Bolt. Alle hans fagter foran tv-kameraerne – når han står dér med kroppen som en pil, der peger mod himlen (en attitude, som den danske fodboldspiller Thomas Gravesen præsenterede for 10 år siden, red.) – er blevet taget op af de andre sprintere. Nu har alle en slags ’varemærke’, som de viser, men min søn synes, Bolt er den sejeste. Men der er godt nok nogle af de ældre IOC-medlemmer, der ikke finder det passende at optræde sådan i en klassisk idrætsgren som atletik«.
Nye sportsgrene på programmet
Er der nogle sportsgrene, De savner på det olympiske program?
»Legene svinger med 26-28 idrætsgrene, og kunsten er at hindre, at antallet af sportsfolk vokser. Skal det lykkes – samtidig med at nye ting lukkes ind, næste gang er eksempelvis kitesurfing på programmet – må det gøres muligt at begrænse antallet af discipliner i de enkelte sportsgrene, ellers kan det ikke lykkes. Lige nu diskuteres det, om den meget unge ’gadesport’ parkour (en art forhindringsløb på gadeplan, hvor bymiljøets naturlige elementer udgør forhindringerne, red.) skal være en olympisk disciplin. Jeg synes, det er spændende – og jeg kan også se wakeboarding, som er en kabeltrukket vandsport med teknikker fra vandski, snowboard og surfing, som en olympisk mulighed. Det er en sport, man i øvrigt kan dyrke på Amager«, svarer kronprinsen.
Læs ogsåKronprinsen om fakkelløb: En rigtig stor oplevelse
Efter legene i Athen for otte år siden blev der skabt en romantisk drøm om Danmark som olympisk værtsnation. Men i går sagde kulturminister Uffe Elbæk her i Politiken, at det er helt urealistisk. Og at hvis sådan en tanke overhovedet skal gentænkes, så skal IOC ændre holdning fra stort til ’småt er godt’ – og tillade flere byer om at gå sammen om et værtskab. Er det noget, der på nogen måde diskuteres på IOC-plan?
»Den økonomiske krise i verden kan tvinge den olympiske bevægelse til nytænkning. Flere IOC-medlemmer begræder, at stadig færre byer søger om værtskabet (ni til 2012, syv til 2016 og seks til 2020, red.), men det er en bekostelig affære, og legene her i London koster omkring 100 mia. kroner. Dertil kommer også et større milliardbeløb i rene sikkerhedsforanstaltninger. Disse ting kan give overvejelser om en slags ’genbrug’ af de byer, der tidligere har været værtsbyer – eller om at lade værtskabet krydse grænser og inddrage flere byer. Det kan blive nødvendigt at tænke i andre baner«.
Værtsrollen skal kunne deles
Og det kan bringe Danmark og København tilbage på banen engang i fremtiden, måske i et samarbejde med Sverige og Norge?
»Tanken om, at forskellige lande, eksempelvis Danmark, Sverige og Norge, kan dele et værtskab, er mig ikke fjern. Og det er noget, jeg gerne vil se nærmere på. Men at lade OL-værtskabet krydse grænser er altså ikke gældende i dag«.
Læs ogsåKronprins vil lade flere lande dele OL-værtsrolle
Hvordan vurderer De den danske indsats her ved legene i London?
»Som fantastisk – for nu at sige det mildt«, svarer kronprinsen, der under legene og sit besøg på en række olympiske arenaer har været på farten med Londons undergrundsbane for at slippe for at blive fanget i trafikken.
»Men i mit eget lille univers af forhåbninger havde jeg nu også forestillet mig, at det ville gå så godt. Og sportsfolkene har bestemt levet op til forventningerne. Det er fantastisk«.
Mental hjemmebane
Og hvad er efter Deres mening forklaringen på den danske succes?
»Et meget seriøst forberedelsesarbejde – men også, at de danske sportsfolk her i London har konkurreret på det, jeg vil kalde en ’mental hjemmebane’. Vi er i et land, hvor vi er bekendt med kulturen, og hvor tilskuerne sætter pris på sport og har givet stor opbakning til alle discipliner, selv håndbold, som briterne ikke har det mindste begreb om. Det har givet fantastiske rammer for de danske OL-deltagere, og dem har de udnyttet flot«.
Læs ogsåRitualet om at hylde det ædle: Åbningen er OL's højdepunkt
Legene har haft deres skandaler, bl.a. på dopingområdet. Kan det nogensinde blive anderledes?
»Nej – men der har ikke været flere skandaler, end man kan vente, når titusinde sportsfolk er samlet. Det er uundgåeligt. Vi har også på internettet fanget nogle atleters upassende skriverier, og det har også været godt. Men for IOC har det også været vigtigt at finde en balance i vores kontrol, så det ikke tager form som politistatsmetoder«, siger den internationale olympiske komités repræsentant i Danmark, kronprins Frederik – inden han og de to ældste børn eskorteres ud af den behagelige skygge bag BMX-banens VIP-tribune og videre ud i det solskinsramte olympiske landskab.
De olympiske lege har brug for unge idoler, de unge seje
Se også
Find din lokale OL-helt
Gå på opdagelse i Danmarkskortet
OL i billeder
Vælg sportsgren
OL for dummies
Jarlners OL
Vil alle de russiske brydere virkelig vinde medaljer for Moder Rusland? Hvorfor måtte Afghanistans første kvindelige bokser ikke bokse i London? Og kan man holde med de syriske atleter?
Politikens interntionale redaktør Michael Jarlner går bag om OL i klummen 'Mit OL'.
Læs mere
OL - 27. juli-12. august
Danmarks OL-hold:
Her er de 113 danske OL-deltagere