Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 14. aug. 2012 KL. 13.15

18 OL-medaljetagere har været udelukket efter dopingsager

En lang række dopingsyndere er vendt tilbage på højeste niveau med succes.

18 medaljetagere med gamle dopingsager

Atletik:
Shelly-Ann Fraser-Pryce, Jamaica
Yohan Blake, Jamaica
Christine Ohuruogu, Storbritannien
Justin Gatlin, USA
Anastasiya Kapachinskaya, Rusland

Vægtløftning:
Svetlana Podobedova, Rusland
Tatiana Kashirina, Rusland
Anatoli Ciricu, Moldova

Ridesport:
Abdullah Waleed Sharbatly, Saudi Arabien
Cian O'Connor, Irland

Cykelsport:
Grégory Baugé, Frankrig
Alexandre Vinokourov, Kazakhstan

Fodbold:
Hope Solo, USA

Kano og kajak:
Jan Sterba, Tjekkiet

Hockey:
Christopher Zeller, Tyskland

Fægtning:
Andrea Baldini, Italien

Svømning:
Jessica Hardy, USA

Brydning:
Mariya Stadnyk, Aserbajdsjan

Kilde: The Anti Doping Database

Selv om en atlet tidligere er blevet knaldet for dopingforseelser, så kan vedkommende selvfølgelig komme tilbage efter end karantæne og dyste om medaljer igen.

Og det har en lang række tidligere dopingsyndere også gjort ved OL i London.

18 af dem var så dygtige uden doping, at de vandt en olympisk medalje.

Rusland og USA med flest atleter
Det er 'The Anti-Doping Database', der har været tilbage i arkiverne for at krydstjekke, hvor mange tidligere dopingsyndere, der havde succes på medaljeskamlen ved OL.

Læs også Ny guldvinder: Dopingsnyder tog mit gyldne øjeblik

Blandt de gamle syndere er flest løbere og vægtløftere, men også guldvindere i cykling og fægtning.

Læs ogsåOverraskelse: Veteranen Vinokourov snyder Cavendish for OL-guld

Rusland og USA er repræsenteret med hver tre atleter på medaljelisten af sportsudøvere, der har afsonet karantæne efter brud på dopingreglerne.

Syv fanget under OL
Hos de 'rene' atleter vil der altid være et gran af skepsis bundet op ved konkurrencer mod tidligere dopingsyndere:

Er de tidligere dømte nu blevet bedre til at dope sig, så kontrollen ikke opdager dem, eller er de nu virkelig helt igennem regelrette atleter?

Læs ogsåIOC river medaljen af halsen på dopet guldvinder

Dopingkontrollanterne ved OL i London fangede syv dopingsyndere, hvilket er en pæn nedgang i forhold til de seneste olympiske lege.

Atleterne bedre til at skjule doping
Men London-legenes syv positive prøver får ikke Anti Doping Danmark til at tro, at der er mindre doping i elitesport. Anti Doping Danmarks direktør Lone Hansen oplyste mandag til politiken.dk, at Wada regner med, at cirka 10 procent af eliteatleterne doper sig.

FaktaHer er OL's dopingssyndere

»Det betyder, at der er nogen, vi ikke fanger. Vi er ikke blåøjede og påstår, at vi har fået bugt med dopingområdet, men det afspejler, at vi formentlig har fået ram på en større mængde forud for de olympiske lege«, siger Lone Hansen.

Læs ogsåOL-kontrollanter har taget nye midler i brug i jagten på dopingsyndere

»Vi er godt klar over, at jo bedre vi bliver til at finde de dopede atleter, jo klogere og mere sofistikerede bliver dopingsynderne og dem, der er omkring atleterne også«, siger Lone Hansen.