Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Prøvedyk
Hvis du altid har haft lyst at lære at dykke, men først vil snuse til dykkerkunsten uden at skulle gennem den certifikatgivende uddannelse.
Pluspris 445 kr.
Alm. pris 495 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 2999 kr.
Alm. pris 3447 kr
|
|
Pluspris 125 kr.
Alm. pris 150 kr
|
|
Pluspris 255 kr.
Alm. pris 300 kr
|
|
Pluspris 465 kr.
Alm. pris 549 kr
|





Blade Runners OL-drøm går i opfyldelse
OL-klar. Oscar Pistorius løber 400 meter under et optaktsløb til OL 7. juli i Belgien. - Foto: Geert Vanden Wijngaert (arkiv)/AP
Oscar Pistorius løber i dag sit første 400 meter-heat. Men hans deltagelse er ikke velset hos alle.
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Mest læste
Blå bog Oscar Pistorius
Bor i dag i Pretoria, Sydafrika
Personlige rekorder:
100 meter: 10,91 sekunder
200 meter: 21,41 sekunder
400 meter: 45,07 sekunder
Til sammenligning ser de danske rekorder således ud
100 meter: 10,29 sekunder
200 meter: 20,52 sekunder
400 meter: 45,89 sekunder
Oscar Pistorius ligner de fleste andre olympiske atleter, da han iklædt helt hvid træningsdragt, solbriller i panden og et bredt smil entrer den største sal i pressekomplekset i Stratford, hvor legene afvikles.
Men den 25-årige sydafrikanske løber er bestemt ikke som nogen gennemsnitlig olympianer. Tværtimod er Oscar Pistorius så anderledes og kontroversiel, at der i visse kredse er stor modstand mod hans tilstedeværelse her i London.
Selve kontroversens årsag er ikke umiddelbart synlig, da Pistorius elegant og problemfrit entrer podiet og sætter sig bag en mikrofon.
Fik amputeret begge ben
Men inde under træningsbukserne gemmer sydafrikaneren det, der også gør, at hans pressekonference skal holdes i omgivelser, hvor ellers kun stjerner som Roger Federer og det amerikanske basketballhold bliver placeret.
Læs også 'Blade Runner' stiller op for Sydafrika ved OL
Da Oscar Pistorius var 11 måneder, fik han amputeret begge ben lige under knæet, fordi han var født uden lægben, og siden har han gået med proteser.
Pistorius har trods proteserne udviklet sig til en verdensklasseløber, og faktisk kan han løbe så hurtigt, at Sydafrikas nationale olympiske komité har udtaget ham til at konkurrere i London, efter at han har deltaget i to paralympiske lege (OL for handikappede).
Årelang retslig strid
En årelang strid med det internationale atletikforbund om retten til at dyste mod raske atleter stoppede først i 2008, da Cas, den internationale sportsdomstol, afgjorde, at Pistorius ikke har nogen fordel af sine protester, og at han derfor gerne måtte løbe med ved eksempelvis OL og VM.
Læs ogsåAmputeret sprinter må løbe ved OL
Derfor bliver der skrevet olympisk historie, når Oscar Pistorius i dag træder an til sit første 400-meter-heat, for aldrig tidligere har en benamputeret atlet optrådt ved et OL. Og trods den klare Cas-dom havde flere gerne set, at det heller ikke blev tilfældet nu.
Eksempelvis mener verdensrekordholderen på 400 meter, amerikaneren Michael Johnson, at Oscar Pistorius har en fordel, selv om alle de videnskabelige test, der blev lagt til grund for Cas-kendelsen, siger det modsatte.
Talent for løb
De mange gange, spørgsmålet om proteserne og en eventuel fordel kommer på bane under mødet med pressen, understreger Oscar Pistorius, at dette ikke tilfældet.
Læs også'Blade Runner': Den stolteste dag i mit liv
»De protester, jeg løber med, har været brugt siden 1996. Tusindvis af andre bruger de samme proteser, og 75 procent af alle atleter ved de paralympiske lege benytter sig af dem. Hvorfor løber de så ikke lige så hurtigt som mig«, spørger Oscar Pistorius retorisk.
Sydafrikaneren henfører i stedet sine tider til et oplagt talent for løb.
Træt af diskussionen
Pistorius’ historie er da også den om et helt specielt talent, der trods sit handikap var meget aktiv som barn og dyrkede alle mulige former for sport sammen med sine to søskende.
Det var rugby, som havde sydafrikanerens kærlighed, men da han smadrede sit knæ i en kamp for Pretoria Boys High School og troede, at sportskarrieren var ovre i en alder af blot 16 år, begyndte han at løbe som en del af sin genoptræning.
Læs også'Blade Runner' raser over OL-kritik
Nogle få måneder efter blev han tilmeldt et løb for skoleelever og slog verdensrekorden på 100 meter for benamputerede.
»Det var slet ikke meningen, jeg skulle blive på løbebanen, selv om det var sjovt. Egentlig skulle jeg bare løbe for at komme i form til rugby igen«, siger Oscar Pistorius.
Men et møde med træneren Ampie Louw i 2004 – den samme træner han har i dag – gjorde udslaget, og Pistorius har siden løbet hurtigere end de fleste.
Domstol gav Pistorius ret
Han har altid trænet sammen med raske atleter, så for ham var det helt naturligt at stille op til eksempelvis de sydafrikanske mesterskaber, og i 2005 blev han nummer fem i finalen.
Det internationale atletikforbund, IAAF, ville trods mange appeller fra Pistorius ikke lade ham deltage ved i internationale stævner og mesterskaber.
Læs ogsåHandicappet sprinter udelukket fra OL
»Derfor besluttede jeg mig for at bevise, det ikke var nogen fordel at løbe med proteser«, siger Oscar Pistorius.
Og sportsdomstolen gav Oscar Pistorius ret, så i disse dage kan han derfor gennemleve sin olympiske drøm.
Trods den meget klare afgørelse fra Cas må Pistorius fortælle sin historie igen og igen, ligesom kritikerne hele tiden pirker til ham, om der nu ikke alligevel er en fordel.
»Jeg har respekt for andres mening. Den har de lov til at have, ligesom jeg har ret til at have min. Men jeg har brug for at komme videre og vil prøve at fjerne mig fra debatten«, siger Oscar Pistorius.
»Tal om mine tider«
Henvendt til de forsamlede journalister siger han, at det er op til pressen, hvornår debatten skal slutte.
»Det gør den, når I begynder at tale om mine tider i stedet for mine proteser«, siger Oscar Pistorius.
I Sydafrika taler de kun om hans tider, for som formanden for landets olympiske komité, Giedon Sam, siger, så diskriminerer de ikke nogen mennesker i landet.
Læs også'Blade Runner' i alvorlig bådulykke
»Heller ikke når det gælder handikap«, siger Sam.
Heller ikke Oscar Pistorius’ kolleger på 4x400 meterstafetten går op i de ellers meget omtalte proteser.
Et privat menneske
»Jeg tror bare, de ser på mig som en almindelig fyr. I hvert fald har de aldrig nogensinde nævnt mine proteser«, siger Oscar Pistorius.
Og som den helt almindelige fyr han er, bliver han også lidt genert, da en journalist nidkært spørger, om han er kæreste med en supermodel fra Rusland.
Læs ogsåBlade Runner flyvende igen efter ulykke
»Jeg ved ikke, hvordan den slags historier opstår, men vi er altså ikke kærester«, siger Oscar Pistorius.
Han er et meget privat menneske, der ikke nyder sin status som berømthed. Derfor går han heller ikke meget ud, siger han.
Et mål at være ved OL
Men i dag vil en hel verden alligevel se med, når den længe nærede drøm om olympisk deltagelse går i opfyldelse for Oscar Pistorius, og selv om det langsigtede mål er legene i Rio de Janeiro om fire år, sigter han efter at løbe sig i semifinalen i London og i finalen på stafetten.
»Bare det at være her har været et af min karrieres største mål. Nu vil jeg gøre det så godt som muligt og repræsentere mit land på bedste vis. Jeg har arbejdet for det i fire år og vil bevise over for mig selv, at jeg godt kan være med«, siger en determineret Oscar Pistorius.
Se også
Seneste Atletik
Find din lokale OL-helt
Gå på opdagelse i Danmarkskortet
OL i billeder
Vælg sportsgren
OL for dummies
Jarlners OL
Vil alle de russiske brydere virkelig vinde medaljer for Moder Rusland? Hvorfor måtte Afghanistans første kvindelige bokser ikke bokse i London? Og kan man holde med de syriske atleter?
Politikens interntionale redaktør Michael Jarlner går bag om OL i klummen 'Mit OL'.
Læs mere
OL - 27. juli-12. august
Danmarks OL-hold:
Her er de 113 danske OL-deltagere