Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 7. aug. 2012 KL. 17.52

Bolt går efter prøvetræning hos Manchester United

Verdens hurtigste mand har altid været en stor fan af den engelske storklub.

Jamaicas Usain Bolt beviste forleden, at han stadig er verdens hurtigste mand.

Læs ogsåHer er verdens hurtigste mand

Men den fodboldglade sprinter mener også, han har noget andet at bevise.

Nemlig, at han kan spille fodbold på et af verdens bedste hold.

Hjælp til prøvetræning
Manchester Uniteds midterforsvarer Rio Ferdinand har derfor nu tilbudt at hjælpe Usain Bolt til at få sin efter-olympiske drøm opfyldt om en prøvetræning hos Manchester United.

»Folk tror, at jeg laver sjov. Men hvis Alex Ferguson (Manchester Uniteds manager, red.) ringer og siger »OK, lad os prøve det«, så ville det være umuligt for mig at sige nej«, siger Usain Bolt ifølge The Guardian.

Efter opbakning på Twitter fra Rio Ferdinand føler Usain Bolt sig ifølge BBC 5 ret sikker på, at han kan få et møde i stand med Alex Ferguson, som han tidligere har bejlet til.

Læs ogsåNu vil verdens hurtigste mand spille fodbold

»Jeg ville ikke tage udfordringen op, hvis jeg ikke troede, at jeg er god nok. Jeg er en meget dygtig spiller, og jeg er sikker på, at jeg kan gøre en forskel for klubben«, siger Usain Bolt ifølge The Guardian.

Læs ogsåUstoppelig: Bolt leverer ny magtdemonstration

Der er nok ingen tvivl om, hvem der ville være hurtigst på holdet.