Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 6. aug. 2012 KL. 13.30

Skuffet Bube: Nu vil jeg være sur i en times tid

Den danske EM-sølvvinder satsede i det stærkeste felt - og røg ud af OL

800 m

Andreas Bube
Bor i Søborg. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Seneste nyt

EM-sølv-vinderen Andreas Bube var fattet, men skuffet og utilfreds med sin egen præstation i det indledende og for danskeren triste afsluttende OL-heat på 800 meter.

Set fra tribunen var det en ren ’selvmordstaktik’, da danskeren sprintede ud af startblokken og lagde sig i spidsen for feltet – og blev der. Normalt foretrækker Bube en lav udgangsfart og en langsom første omgang, så derfor virkede hans ivrighed uforståelig.

Andreas Bube, der kom til London med det klare mål at komme i den olympiske finale – og han mente, det var et realistisk mål – holdt føringen med 250 meter til mål, men så rykkede konkurrenterne bagfra. Og selv om danskeren holdt sig i frontgruppen og i kampen om de 3 første pladser, der gav adgang til semifinalen, blev han overspurtet på de sidste 40 meter og endte som nr. 6.

LÆS OGSÅKometen Bubes OL varede under to minutter

Og Bubes tid var så ’beskeden’ som 1.46.40 minut, at den heller ikke rakte til en tids-kvalifikation til semifinalen.

»Det var ikke et løb, som jeg ønskede det. Men jeg var havnet i det stærkeste af de indledende heats med medaljetagerne fra EM og den amerikanske mester – alle løbere, der som jeg er stærke i spurten. Taktikken var, at jeg skulle presse tempoet i vejret, således at sluttiden ville blive så god, at den ville bringe mig videre. For jeg regnede ikke med at komme mellem de 3 første«.

LÆS OGSÅEM-kometen holder sig væk fra OL så længe som muligt

Andreas Bube mente ikke, der var noget i vejen med planen.

»Jeg var bare ikke i stand til at eksekvere den«, sagde han. »De første 400 meter var ikke hurtige nok, jeg fik ikke lagt det ønskede tempo, og så holdt planen ikke. Det har ellers fungeret for mig under træningen, men her gik det ikke. Kroppen var der ikke noget i vejen med, det må have været hovedet. Nu vil jeg være sur en times tid, og så vil jeg se på, hvad der gik galt«.

LÆS OGSÅKipketer håber på taktisk affære: Bubes spurt kan snyde de store

»Jeg er skuffet over min præstation, den var ikke god nok. Men nu har jeg prøvet det, og det har været en kæmpe oplevelse at være med. Og om 4 år er jeg klar igen, endnu mere klar, end jeg var her«, sagde Andreas Bube.

Danskerens heat blev vundet af amerikaneren Nick Symmons 1.45.91 – hvilket dog blot var den 4. hurtigste tid i dagens indledende heats.