Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 12. aug. 2012 KL. 15.18 opdateret 12. aug. 2012 KL. 15.25

Smilende dansker overhalede og overhalede og blev nummer 41

En rigtig fed oplevelse sagde Jesper Faurschou om den sidste danske OL-indsats.

Marathon (m)

Jesper Faurschou
Bor i Aarhus. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Seneste ny

Efter 5 af de 42 kilometer måtte Jesper Faurschou ændre målsætning for det olympiske maratonløb.

Håbet om at sætte personlig rekord smeltede i varmen i Londons gader, og så satsede Jesper Faurschou i stedet på at forbedre sin placering mest muligt.

Avancement gennem hele løbet
Den del af processen lykkedes rent faktisk, da Jesper Faurschou efter at være passeret de første fem km som nummer 88, kravlede frem i feltet for hver fem km

Placeringerne 83, 77, 75, 66, 60, 50 og 45 efter 40 kilometer endte med en slutplacering som nummer 41 af de 105 startende, hvor af de 85 nåede i mål.

LÆS GSÅ Varmt maratonløb får en overraskende vinder

»Det var varmt derude, meget varmt, men det var en fed oplevelse med en supergod stemning«, konstaterede en tydelig forpint Jesper Faurschou efter for femte og sidste gang at have passeret målstregen på The Mall, den lange boulevard med det kongelige Buckingham Palace majestætisk knejsende i baggrunden.

Overhalinger var inspirerende
Både inden starten og ved hver målpassage tegnede der sig et lille smil om munden på den 29-årige jyde, der fandt ny inspiration i den ændrede målsætning.

»Det var virkelig motiverende at overhale så mange undervejs. Jeg måtte hurtigt ændre målsætning om at sætte personlig rekord, men jeg satsede på at finde min egen rytme, så jeg ikke gik for meget end til sidst«, forklarede Jesper Faurshou, der med en sluttid på 2.18,44 min. var cirka to et halvt minut fra de 2.16,15 min., han opnåede i London Marathon sidste år.

LÆS OGSÅ Officielt: Danmark ender med ni OL-medaljer i London

»Jeg rammer halvmaraton i 1.08,15, og løber den anden halvdel i 1.10, så det handlede om at minimere tidstabet, for jeg gik selvfølgelig noget ned som alle andre i varmen, men det er en god placering og alt i alt et rigtig godt løb«, siger Jesper Faurschou.

Klar igen om fire år
»Jeg overhaler folk derude, der har løbet 2.06 og 2.10, og allerede efter 20 km var der folk, der begyndte at gå. Det viser bare, hvor hårdt det var derud«, konstaterede Jesper Faurschou, der nok ikke overhaler nogen i morgen.

LÆS OGSÅ Fakta: Sådan hev Danmark de ni OL-medaljer hjem

»Jeg plejer at løbe hver dag, men jeg er ikke sikker på, at det bliver til noget i morgen«, sagde løberen, der på tirsdag tiltræder nyt job som gymnasielærer i Viborg og bestemt regner med at være med igen om fire år i Rio.

»Men det bliver jo nok også en varm omgang«, konstarerer Danmarks første mandlige OL-maratonløber siden 1988.