Hvornår satte du dig første gang for, at du skulle med til et OL?

»Jeg har altid drømt om det, men jeg har først sådan virkelig troet på det, da jeg hørte, at der var OL i London. I Beijing var ruten urealistisk for mig«.

Hvad glemmer du helt sikkert ikke at få med til London?

»Et billede af mit kæreste og mine to børn«.

Hvilken enkeltperson har betydet mest for din idrætskarriere?

»Min far. Han har altid støttet mig og er selv meget sportsinteresseret. Ikke sådan, at han har pacet mig, men han har fået mig til at blive ved, når jeg brokkede mig, og han har altid gjort det på en rigtig fin måde«.

Hvad ville du have beskæftiget dig med i dag, hvis du ikke havde satset på en sportskarriere?

»Håbet var først at blive professionel fodboldspiller. Men da jeg havde spillet i 10 år, kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne nå det, og så slog jeg mig over på cykling. Boldtalentet rakte ikke langt nok«.

Hvad står for dig som det største øjeblik i OL's historie?

»Når jeg tænker på OL, så tænker jeg straks på Carl Lewis (amerikansk atlet, der vandt 10 olympiske medaljer, red.). Ikke på en bestemt konkurrence, men bare på Carl Lewis«.

Har du et eller flere ritualer, du skal gennemføre inden en konkurrence?

»Før hvert løb piller jeg altid lige ved forbremsen og bagbremsen. Jeg skal altid lige røre ved dem og tjekke, om de står helt lige, hvis ikke de gør det, så kan jeg ikke køre. Faktisk kan jeg blive så paranoid, at jeg også piller ved dem, bare vi holder stille et øjeblik. Det kan næsten virke som tvangstanker engang imellem«.

Hvad hader du mest ved at træne?

»At punktere. Jeg har en ny slange med, og det tager kun fem minutter at skifte den, men det er stadigvæk pisseirriterende«.

Hvilken konkurrent ville du helst være foruden i London?

»Mark Cavendish«.

Hvilken sportsgren savner du ved OL?

»Formel 1. Det kunne være meget fedt, hvis kørerne rendte rundt herinde i den olympiske by«.

Hvad er det fedeste ved at være dig?

»Det må du spørge andre om, det kan de nok bedre vurdere«.

Send en hilsen til Lars