»Jeg savner nogle flere vandsportsgrene. Livredning, måske«.
Foto: Das Büro for Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark.

»Jeg savner nogle flere vandsportsgrene. Livredning, måske«.

Fakta, OL

Anders Lie

Sportsgren: Svømning Tidligere OL-deltagelse: Debutant

Fakta, OL

Hvornår satte du dig første gang for, at du skulle med til et OL?

»Jeg var til ungdoms-OL i 2007, og lige siden har det været mit mål at komme med til OL«.

Hvad glemmer du helt sikkert ikke at få med til London?

»Min hovedpude. Jeg sover så meget bedre med min egen hovedpude«.

Hvilken enkeltperson har betydet mest for din idrætskarriere?

»Mine forældre, helt klart. De har støttet mig hele vejen igennem«.

Hvad ville du have beskæftiget dig med i dag, hvis du ikke havde satset på en sportskarriere?

»Jeg ville nok være studerende, og det var højst sandsynlig blevet medicin. Jeg kan godt lide at hjælpe andre mennesker«.

Hvad står for dig som det største øjeblik i OL's historie?

»Michael Phelps' otte guldmedaljer i 2008, som jeg sad og så i fjernsynet. Det var helt vildt«.

Har du et eller flere ritualer, du skal gennemføre inden en konkurrence?

»Jeg har et vist tidspunkt, inden jeg skal i vandet, hvor jeg skal have min dragt på. Det skal være meget præcist. En halv time inden skal jeg være klar til at tage dragten på«.

Hvad hader du mest ved at træne?

»De tidlige morgener, når man skal til træning. Når man skal vågne klokken halv seks. Det er klart det værste«.

Hvilken konkurrent ville du helst være foruden i London?

»Der er mange, men jeg ville ikke være foruden nogen af dem. Det ville være en ærgerlig måde at vinde på. Som debutant vil det også være sjovt at opleve dem alle sammen«.

Hvilken sportsgren savner du ved OL?

»Nogle flere vandsportsgrene. Livredning, måske«.

Hvad er det fedeste ved at være Anders Lie?

»Det fedeste lige nu er helt klart at være her«.

Send en hilsen til Anders

ingenting

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce