Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 28. jul. 2012 KL. 19.49

Matchvinder: Jeg kunne have stukket en kniv i hjertet på mig selv

Rikke Skov vendte nederlag til dansk OL-triumf og bandede sig selv langt væk.

Håndbold (k)

Kvindelandsholdet
Deltager i OL for fjerde gang.

Læs mere

Seneste nyt

OL gruppe B, kvinder

Danmark-Sverige 21-18

Danmark: Rikke Skov 6, Ann Grete Nørgaard 5, Louise Burgaard 3, Christina Krogshede 2, Trine Troelsen 2, Susan Thorsgaard 1, Line Jørgensen 1, Berit Kristensen 1.

Sverige: Isabelle Gullden 5, Ulrika Ågren 2, Matilda Boson 2, Jamina Roberts 2, Annika Wiel Freden 2, Jenny Alm 2, Anna-Maria Johansson 2, Kristina Flognman 1.

Udvisninger: Danmark 4, Sverige 3.

Mens der var roser fra landstræner Jan Pytlick til landsholdsveteranen Rikke Skov efter det olympiske arvefjende opgør, så var dagens seksmålsskytte mindre begrejstret for sin egen indsats.

Tre minutter før tid trak den 31-årige back en af den slags udvisninger, der ifølge hende selv er »så snotdumme«.

LÆS MEREHåndboldkvinderne vinder skandinavisk brag efter stærk slutspurt

»Jeg kunne have stukket en kniv i hjertet på mig selv. Det var så dumt. Heldigvis viste pigerne, at de sagtens kunne uden mig«, siger Rikke Skov.

Hun måtte tage to minutter i skammekrogen ved stillingen 19-16, og var først tilbage på banen med et minut tilbage en en snæver et målsføring.

Holdet gjorde arbejdet
Derfor ville hun heller ikke fremhæve sin egen indsats frem for holdets.

TV fakta: Sådan afvikles håndbold

»De gjorde arbejdet. Også uden mig. Havde vi tabt, hvad skulle jeg så bruge en god præstation til«, siger Viborg HK-backen, der mente, at forsvaret var nøglen til succes også fremover.

»Første halvleg var noget bras, men vi dækkede helt fint op. Derfor kunne vi blive inde i kampen. Det skal vi holde fast i. Så skal skytterne bare have den tid, det kræver at spille sig ind i turneringen«, sagde Rikke Skov.

På mandag får de 60 minutter mere at skyde i, når Sydkorea venter kl. 12.15.