Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 28. jun. 2012 KL. 12.54

'Psycho' smadrer Beckhams store drøm

Ikonet David Beckham afslører, at han ikke er blevet udtaget til OL i London.

Storbritannien bliver ikke repræsenteret af kongedømmets største stjerne ved OL i London.

Fodboldikonet David Beckham har netop fortalt, at landstræner Stuart 'Psycho' Pearce ikke har udtaget ham til den endelig trup, der skal dyste om olympiske medaljer om cirka en måned.

»Alle ved, hvor meget det altid har betydet for mig at repræsentere mit land. Så jeg ville have været stolt, hvis jeg var blevet en del af det unikke britiske hold«, siger han til nyhedsbureaut AP.

»Jeg er naturligvis meget skuffet, men der vil ikke være noget større fans af holdet end mig. Og som alle andre håber jeg, at de kan vinde guld«.

LÆS OGSÅ Storbritannien udtager Beckham til OL

Beckham var oprindelig udtaget til den 35 mand store bruttotrup, og det var forventet grundet hans status, at han ville overleve den sidste frasortering.

Det synes nu sikkert, at den tidligere Manchester United- og Real Madrid-spiller har repræsenteret sit land for sidste gang. På cv'et har han 115 landskampe.