Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 29. jul. 2012 KL. 12.50

Dansk medaljebåd sikkert i semifinalen

Den danske letvægtsdobbeltsculler vinder det indledende heat og ligner et godt bud på en dansk medalje.

LM2x (m)

Mads Rasmussen
Bor i København. Deltager i OL for tredje gang.

Læs mere

Rasmus Quist
Bor i Bagsværd. Deltager i OL for tredje gang.

Læs mere

Seneste nyt

Den danske letvægtsdobbeltsculler med Mads Reinholdt Rasmussen og Rasmus Quist Hansen er direkte videre til semifinalen efter at have passeret målstregen som nummer et i det indledende heat.

De danske roere, der har proklameret, at de går efter guldet ved OL i London, var imidlertid langt fra så overlegne, som mange havde forventet.

TV fakta:Sådan afvikles roningen

På det meste af distancen så det ud til, at den danske båd måtte nøjes med en andenplads eller tredjeplads, men på de sidste 250 meter viste de danske roere, at de har noget at have deres optimisme i.

Både den ungarske båd, som længe førte, og den norske båd blev distanceret, så Mads Reinholdt Rasmussen og Rasmus Quist Hansen sikkert er videre til semifinalen.

Mangler kun OL-guldet
Sammen har de to danskere vundet næsten alt, hvad der er at vinde inden for disciplinen, men endnu mangler de at få hængt en OL-guldmedalje om halsen.

Parret har to gange tidligere deltaget sammen ved OL.

I 2004 i Athen blev de nummer fire, mens de fik bronze ved legene i Beijing for fire år siden.

Derefter gik de hvert til sit, men fandt sammen igen et par år senere i endnu en OL-satsning, som med al sandsynlighed bliver deres sidste.

ritzau