Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 12. aug. 2012 KL. 11.11

Danskere langer ud efter dressurens dommersystem

I modsætning til andre sportsgrene kasserer man ikke højeste og laveste dommerscore i dressurridning.

Dressur

Lisbeth Seierskilde
Bor i København. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Anna Kasprzak
Bor i Haderslev. Deltager i OL for første gang.

Læs mere

Anne van Olst og Clearwater.

Anne van Olst
Bor i Den Hout, Holland Deltager i OL for femtegang.

Læs mere

Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein
Bor i Bad Berleburg, Tyskland. Deltager i OL for anden gang.

Læs mere

Seneste nyt

Dressur er en af de idrætsgrene ved OL, hvor det er dommere, der afgør fordelingen af guld, sølv og bronze, og hele syv af slagsen var da også til stede under konkurrencerne i Greenwich Park, der sluttede torsdag.

Men i modsætning til andre sportsgrene som gymnastik og udspring lader man alle dommernes stemmer tælle med i stedet for at trække den højeste og laveste score fra.

Dermed kan en enkelt dommer, der dømmer modsat sin kolleger, få afgørende indflydelse på den samlede score, og systemet åbner dermed mulighed for, at man kan spekulere i at tage nationale hensyn den ene eller anden vej.

Danskere kæmper for regelændring
Det er flere danske ryttere imod, blandt andre OL-rytteren Anne van Olst.

LÆS OGSÅ Prinsessen havde håbet at komme i top-10

»Vi kæmper for at få det lavet om, og jeg håber, at det bliver taget op«.

»Det burde være muligt at sortere nogen fra, når de er syv, men jeg tror, de er bange for at falde udenfor og være den, der aldrig tæller med«, siger hun og får opbakning af den tidligere VM-sølvvinder og OL-bronzevinder Andreas Helgstrand.

Dommer forsvarer systemet
Den velansete danske internationale dommer Leif Törnblad forsvarer dog det nuværende system.

LÆS OGSÅ OL-debutants hest begyndte at trave

»Hvis man begynder at kassere bedømmelser, får man konservative dommere. Så er der ingen, der tør give topkarakterer længere, for så er man næsten sikker på ikke at blive talt med«.

»Sådan skal det ikke være. Det skal jo netop være sådan, at man tør gå op og ned på skalaen, så det vil jeg absolut fraråde«, siger Leif Törnblad.

Kostede tysker bronzen
Han valgte selv at gå imod strømmen, da han bedømte tyske Helen Langehanenberg meget lavt i forhold til kollegerne i torsdagens Grand Prix Freestyle.

LÆS OGSÅ Dressurryttere må nøjes med fjerdeplads

Det betød, at Langehanenberg lige præcis ikke fik bronze, men måtte nøjes med fjerdepladsen efter briten Laura Bechtolsheimer.

Havde man kasseret højeste og laveste karakter, ville tyskeren have fået bronze.

ritzau