Annonce
Annonce
Annonce
OL 2012 31. jul. 2012 KL. 21.38

Tennisspillere slår OL-rekord med maratondyst

Tsonga og Raonic satte OL-rekord med et tre timer langt sæt på 48 partier.

Verdensrekorderne kommer ikke helt så tit i tennisverdenen som i andre discipliner til OL, men tirsdag satte to tennisspillere en af dem, som tilskuerne helt sikkert vil huske.

Efter at have spillet 6-3, 3-6 i de første to sæt tog franske Jo-Wilfried Tsonga og canadiske Milos Raonic nemlig fat på en maratondyst.

25-23 endte det sidste sæt i Tsongas favør - men så havde sættet også varet 179 minutter, altså lige knap tre timer. De samlede 48 partier i sidste sæt er klar OL-rekord for et enkelt sæt blandt kvinder og mænd i både singler og doubler.

Næsten fire timers spil
Indtil tirsdag kom rekorden fra OL i Athen 2004, hvor Fernando González og Taylor Dent spillede 30 partier i et sæt, som Gonzalez vandt 16-14 og dermed tog bronzemedaljen.

TV fakta Sådan afvikles tennis

Tirsdag i London brugte de to spillere tre timer og 56 minutter på banen, indtil Tsonga vandt det sidste sæt med et lob over canadieren.

Kun en kort jubeldans
Tsonga brølede sin glæde ud og fejrede sejren med sin klassiske dans rundt på banen.rekord.  Det var et par trætte spillere, der kunne sige tak for kampen efter et rekordlangt tredje sæt. Foto: AP

Læs ogsåVerdens længste tenniskamp er endelig slut

Dog dansede Tsonga ikke længe, for allerede onsdag skal han i gang igen, når Feliciano López venter i tredje runde. I øvrigt efter kun en time og ti minutters spil i sin kamp.

I alt spillede Tsonga og Raonic 66 partier, og det tal er kun overgået i OL-historien af Gordon Lowe og Augustos Zerlendis i 1920 i Antwerpen, da de to spillede fem sæt og nåede op på samlet 76 partier.

ritzau