Den svenske ishockeystjerne Markus Näslund stopper karrieren efter 15 år i den nordamerikanske liga, NHL.
35-årige Näslund, som fem gange er blevet udtaget til det såkaldte All Star-hold med de bedste spillere i NHL, spillede først tre sæsoner hos Pittsburgh Penguins, inden han tog 11 år hos Vancouver Canucks og sluttede af med en enkelt sæson hos New York Rangers.




























