Miniaturenederdele blander sig med sorte Levis 501 størrelse omkring smalle mandeben.

En tur ned ad Bedford Avenue i den kunstnersmarte bydel Williamsburg i Brooklyn giver et tydeligt vink om, at slank er cool blandt de blege cigaretrygende hipsters, der hænger ud på små kaffebarer med pinte verdensfjerne blikke og en vinylplade under armen.

En halv times kørsel derfra styrer en helt anden kropstype begivenhederne ved Flushing Meadows’ Corona Park, hvor US Open spilles. Her render muskelmænd og kæmpekvinder stønnende rundt og slår til en klat gul filt, mens publikum jubler.

Kvinderne er blevet større
Fysikken i international toptennis spiller en større og større rolle, og det har ændret spillets karakter for kvinderne især.

For de er store, kvinderne – rigtig store. Faktisk hører det til sjældenhederne, at topspillerne rager under 170 centimeter op i luften.

LÆS OGSÅSjarapova: Jeg kender ikke Wozniacki

Alle fem kvinder i topfem er over 170 centimeter høje med Kim Clijsters som den laveste på 174 og Maria Sjarapova som fyrtårnet med 188 centimeter.

Rå muskelkraft dominerer
Serena Williams er en eksplosion af muskler og et fysisk kapitel for sig selv.

Sammen med søsteren Venus kickstartede de en ny æra af såkaldt powertennis, da de kom frem i slutningen af 1990’erne. Deres spillestil var insisterende aggressiv på en måde, som ingen andre havde spillet før dem.

LÆS OGSÅWozniacki er guld værd for topdesigner

De servede hårdere og tævede til forhånd og baghånd, som var det deres værste fjende, de var ved at bringe af dage. Væk var den underskruede slice til at variere spillet med, den fikse stopbold, og flugtningerne skulle kun til nød bruges til at afslutte dueller med.

Far Richard Williams dikterede, at pointene skulle vindes fra baglinjen ved at spille hurtigere og hårdere end modstanderne.

Skole for en ny generation
Ingen kunne hamle op med søstrene, og deres spil dannede skole for en helt ny generation af såkaldte hardhitters.

LÆS OGSÅWilliams videre med 221 km i timen

»Serena og jeg har forandret spillet, og det er interessant at se, hvordan de andre forsøger at kopiere vores spil. Det er næsten for godt til at være sandt at være en af dem, der har ændret spillet«, har Venus Williams sagt.

Powertennis kræver god fysik, og kvinderne bruger adskillige timer på at løfte jern, hive i elastikker og knokle på løbebånd. Stort set samtlige kroppe, der er med i US Open, er voldsomt veltrænede.

Sådan var det ikke i 1990’erne, hvor typer som spanieren Conchita Martinez eller amerikaneren Lindsay Davenport vandt Grand Slams, selv om der var lidt mave hist og lidt løs overarm pist. Det større fokus på fysik har udvidet bredden.

Bredden er blevet større
»Da jeg begyndte, mente topspillerne, at Grand Slams først begyndte ved kvartfinalerne, fordi de første runder var så nemme, at vi ville vinde, selv om vi kun gav os 50 procent«, siger belgiske Kim Clijsters i et interview med New York Times:

»Nu skal jeg mindst være på 85-90 procent af mit bedste for at vinde fra begyndelsen af turneringerne. Venus og Serena har løftet overliggeren for alle«.

LÆS OGSÅTennisbaben over dem alle er tilbage

Powertennis har utvivlsomt gjort meget godt for kvindetennis, men det har også fjernet en række elementer i spillet og ført til en strømlining af kvindetennis, som kritikere vil kalde ensformig og kedelig.

Wozniacki matcher powertennis
Spillerne ligner hinanden, og de spillere, der vælger en anden vej end fart, hurtighed og mere fart kan tælles på én hånd med belgieren Justine Henin som det mest lysende eksempel, fordi hun er kreativt aggressiv, når hun mikser spillet op med den underskruede baghånd, gode vinkler og højere bolde.

Det er enten den type spil eller en meget stærk defensiv, der kan matche powertennis.

LÆS OGSÅWozniacki: I må lære at kunne lide mit spil

Caroline Wozniacki er et eksempel på det sidste.