Annonce
Tennis 10. sep. 2010 KL. 14.55

Eksperternes kritik preller af på Wozniacki

Caroline Wozniacki er modnet både som tennisspiller og menneske.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

»Hun er jo bare det, man i min tennisklub kalder for en ’skubber’!«.

Sådan skrev en læser til mig tidligere på ugen om Caroline Wozniackis spil, som han tydeligvis ikke mente fortjente særlig mange rosende ord med på vejen.

LÆS OGSÅWozniacki: Svært at spille fantastisk

Han har ret så langt, at Wozniacki i udgangspunktet er en defensiv spiller, der lever af tålmodigt at grave sine modstanderes slag op og slå dem tilbage, indtil de laver fejl.

Kan vende spillet
Men kigger man nærmere på hendes spil, er hun mere end den hårdtarbejdende og lidt irriterende lille bi, der blot høster sejrens nektar, fordi den er hurtigere og mere hårdtarbejdende end de andre.

For hvor en ’skubber’ udelukkende håber på, at modstanderen laver fejl, vender Wozniacki gang på gang pressede situationer til sin egen fordel ved at slå så gode og dybe slag tilbage, at hun får overtag i duellerne igen.

LÆS OGSÅTennis-træner: Caroline bevæger sig helt fantastisk

Hun vil gerne ind og diktere spillet og slå vindere, men i modsætning til mange andre spillere håndplukker hun sine chancer meget omhyggeligt og tager kun de chancer, hvor muligheden for succes er altoverskyggende.

Små justeringer forbedrer spillet
Et år er gået siden finalepladsen ved US Open 2009, der blev danskerens gennembrud til verdenseliten. Siden har Caroline Wozniacki bevæget sig op som nummer to i verden, hun er topseedet ved US Open og har vundet fire WTA-titler.

Succesen skyldes bl.a., at 20-årige Caroline Wozniacki hele tiden forbedrer dele af sit spil gennem små justeringer.

LÆS OGSÅWozniacki udnytter iskoldt Sjarapovas fejl

Serven er blevet hårdere ved stædigt arbejde med at få mere rotation i overkroppen, hvilket genererer mere fart. Hendes overkrop er blevet stærkere, og holdningen i overkroppen er mere opretstående, når hun modtager serv. Det har forbedret hendes servereturneringer.

Forstår at eje banen
Mentalt har Caroline Wozniacki altid været i særklasse. Men et år med flere store kampe og masser af opmærksomhed har givet hende både spille- og livserfaring, og hun opfører sig ikke længere som den lidt beærede gæst på Arthur Ashe Stadium.

Hun ’ejer’ banen, når hun med tasken på ryggen går ind til sine kampe og vinker til publikum.

Caroline Wozniacki

Blå bog om tennisspilleren Caroline Wozniacki.

Født: 11. juli 1990

Vægt: 58 kilo

Højde: 177 cm

Bopæl: Monaco

Verdensranglisteplacering: 2

Professionel siden den 18. juli 2005

Idoler: Martina Hingis og Steffi Graf

Træner: Piotr Wozniacki (far)

WTA-debut: 19. juli 2005. Tabte 3-6, 0-6 til Patty Schnyder ved Cincinnati Open.

Største meritter: Tre WTA-titler i 2008 (Stockholm, New Haven og Tokyo).
Tre WTA-titler i 2009 (Ponte Vedra Beach, Eastbourne og New Haven)
Fire WTA-titler i 2010 indtil videre (Ponte Vedra Beach, e-Boks Sony Ericsson Open i Farum, Montreal og New Haven).
Bedste resultat i en grand slam var i US Open i 2009, hvor hun nåede finalen.

Newcomer of the Year på WTA-touren i 2008.

ritzau

LÆS OGSÅPowerspillet forandrer kvinde-tennis markant

»Jeg er virkelig imponeret over den måde, hun håndterer de svære situationer på banen. Hun lader sig hverken gå på af vinden eller en forkert kendelse. Det virker, som om intet kan slå hende ud«, siger hollænderen Sven Groeneveld, der er fast hjælpetræner for Wozniacki-teamet.

Skal forsvare sin spillestil
I al sport er det den defensive spillers lod, at han eller hun må kæmpe hårdere for at nyde anerkendelse end den offensive.

Det er nemmere at elske dem, der sætter livet på spil i kampens hede. Dem, der vinder, fordi de gennem bedre teknik eller kraft knuser modstanderen med spektakulære vinderslag.

LÆS OGSÅAmerikanske medier hylder Wozniacki

Dyder som udholdenhed, tålmodighed og et solidt benarbejde nyder ikke samme anerkendelse.

Under US Open har Caroline Wozniacki gang på gang skullet forsvare sin spillestil over for de internationale journalister og kommentatorer, der vil høre, hvorfor hun ikke spiller lige så aggressivt som de andre tenniskvinder.

»Folk må lære at elske mit spil«
»Hvorfor tage en chance, når man ikke er i en position, hvor man får noget ud af at tage en chance?«, svarede Wozniacki retorisk tidligere på ugen, da den tidligere tennisspiller Mary-Joe Fernandez interviewede hende.

LÆS OGSÅ Wozniacki: I må lære at kunne lide mit spil

Andre ville måske lade sig gå på af kritikken, der i princippet devaluerer hele hendes identitet som tennisstjernen Caroline Wozniacki, men den preller af på hende.

»Jeg spiller, som jeg gør, og så må de lære at kunne lide det«.

En modnet Wozniacki i semifinalen
Det svar kræver en god portion selvsikkerhed, men også at man hviler nok i sig selv som menneske til at kunne levere det.

LÆS OGSÅSvonareva: Folk undervurderer Wozniacki

Det sidste år har modnet personen og tennisspilleren Caroline Wozniacki.

I semifinalen møder hun russiske Vera Svonareva. Kampen spilles i aften efter herredoublefinalen - cirka klokken 19.30 dansk tid.

Annonce
Politik
24. maj. KL. 02.58
topmøde. EU's stats- og regeringschefer har været samlet til et ekstraordinært møde i Bruxelles, som begyndte klokken 19 og sluttede omkring klokken 01. - Foto: GEERT VANDEN WIJNGAERT/AP

Thorning øjner vækstpakke trods uenigheder

Den franske præsident møder modstand mod de såkaldte euroobligationer.

Internationalt
23. maj. KL. 22.01

Hollywood fik hemmeligt indblik i drabet på bin Laden

CIA har givet stjerneinstruktør detaljer om aktionen mod Osama bin Laden, som nu bliver til en film.

Medier
23. maj. KL. 23.14
Sangskriver. Remee vandt i 2008 det tyske melodigrandprix med nummeret 'Disappear', der blev fremført af gruppen No Angels. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Remee om semifinale: Soluna har stadig sin bedste optræden til gode

Manden bag Danmarks grandprixsang opfattede semifinalen som en generalprøve.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Tidsspring. Agent J, spillet af Will Smith, springer fra toppen af en sky-skraberen og lander i 1969. - Foto: Disney / PR
23. maj. KL. 20.00

Habit-mændene er tilbage med højt begavet pjat

ibyen anbefaler

restaurant & cafe