Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 24. feb. 2011 KL. 17.53

Wozniacki markerer sin store røde kærlighed

Caroline Wozniacki varmede op til kvartfinalen iført en helt speciel Liverpool-trøje.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Caroline Wozniacki har tidligere luftet sin sympati for den engelske traditionsklub Liverpool FC.

Men mon ikke det er første gang, at en verdensetter i tennis har varmet op til en vigtig turneringskamp i sit favoritholds trøje.

Det gjorde Caroline Wozniacki i dag, før kvartfinalen i Doha mod Flavia Pennetta blev sat i gang.

Fik 12 partier i træk
Selve kampen endte med en ydmygelse af den formstærke italiener, hvor danskeren efter at have tabt kampens første to partier tog de næste 12 i træk og dermed sejren med 6-2, 6-0.

LÆS OGSÅSkarp Wozniacki udraderer den stærke italiener

»Jeg spillede noget god tennis, og jeg er glad for sejren og tilfreds med at være videre til semifinalen«, sagde Caroline Wozniacki i et interview efter kampen på Eurosport.

Og hun blev også bedt om at forklare sin røde Liverpool-trøje med Steven Gerrards navn lidt nærmere.

»Gerrard er min favoritspiller«
»Jeg er stor Liverpool-fan, og jeg havde fået den af tennisarrangørerne i Qatar, som havde mødt Gerrard. Han er min favoritspiller, og jeg blev opfordret af folk på Twitter til at tage den på til kampen i dag«.

LÆS OGSÅSyg Wozniacki overvinder svedende russer

»Og da Liverpool spiller senere, så tænkte jeg: Hvorfor ikke?« sagde Wozniacki.

Liverpool møder på hjemmebane senere torsdag tjekkiske Sparta Prag i en returkamp i Europa Leagues 1/16-finaler. Første kamp i Prag endte 0-0.

LÆS OGSÅDanskerklubber står stærkt før returopgør