Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 3. okt. 2011 KL. 13.12

Wozniacki: Det var ikke kønt

Det ville være bittert af miste førstepladsen sidst på året«, siger Caroline Wozniacki.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et lettelsens suk blæste henover det olympiske tennisanlæg i Beijing, da Caroline Wozniacki afværgrede et truende nederlag i første runde af China Open.

For både arrangørerne og den danske verdensetter ville et nederlag have været noget af en katastrofe, men Wozniacki fik vendt udvikling og vandt 3-6, 6-0, 7-5 over tjekken Lucie Hradecka.

LÆS ARTIKEL

»Det var ikke nogen køn kamp, men jeg er videre«, sagde Caroline Wozniacki på det efterfølgende pressemøde.

Det blev nemmere i andet sæt
»Hun er en spiller, der ikke giver dig nogen rytme. Hun server med 200 km/t, og når den rammer, er det svært«, erkendte Caroline Wozniacki.

»I andet sæt faldt hendes førsteserv i procent, og det gjorde det nemmere for mig, at få gang i duellerne«, lød analysen fra Caroline Wozniacki.

Der mangler nogle stykker
Med afbud fra verdens nummer 2, russeren Maria Sjarapova, og amerikaneren Serena Williams samt nederlag i første runde for anden uge i træk til den lokale favorit, French Open-vinderen Li Na, ville et nederlag til turneringens topseedede have været et hårdt slag for arrangørerne.

LÆS ARTIKELUS Open-vinder er ude af Wozniackis turnering

Caroline Wozniacki tabte i sidste uge i sin anden kamp mod Kaia Kanepi fra Estland, og dermed begyndte tronen at vakle under danskerens førsteplads, men en ankelskade til Maria Sjarapova har sat den værste konkurrent ud af spillet frem til sæsonfinalen i Istanbul senere på måneden.

Førstepladsen erobret i Beijing
Da Caroline Wozniacki sidste år deltog i Beijing Open blev hun undervejs sikker på for første gang at blive nummer 1 i verden, og det kronede hun ved at vinde turneringen.

LÆS ARTIKELWozniacki stryger til tops i Beijing

»Når du har været nummer 1 hele året, vil du også gerne slutte der. Det ville være en lille smule bittert at tabe det i sæsonens sidste uge, så jeg vil definitivt give alt i de sidste turneringer«, siger Caroline Wozniacki.

Caroline Wozniackis videre færd i turneringen kan i øvrigt blive en gentagelse af sidste uges kampe.

I næste runde møder hun lige som i Tokyo australieren Jarmila Gajdusova (verdens nummer 34), og med en gentagelse af sejren venter enten den 14.-seedede tysker Sabine Lisicki (nr. 17) eller Kaia Kanepi fra Estland (nr. 46), der slog Wozniacki i onsdags.

To seedede ude af Wozniackis fjerdedel
Skulle Wozniacki nå kvartfinalen, vil hun stå over for en useedet modstander.

Flavia Pennetta (nr. 26) eliminerede i dag den 12.-seedede kineser Shuai Peng (nr. 15) i 7-6, 7-5, men muligheden for en rent italiensk kamp i 3. runde blev spoleret, da Dominika Cibulkova (nr. 22) slog den 7.-seedede Francesca Schiavone (nr. 9) 6-2, 6-2.