Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 17. apr. 2012 KL. 20.15

Wozniackis onde ånd melder afbud til French Open

Den belgiske tennisstjerne Kim Clijsters bliver ikke klar til årets anden grand slam, French Open.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Caroline Wozniacki slipper for sin rival og onde finaleånd, belgieren Kim Clijsters, ved den kommende udgave af French Open.

Den belgiske tennisspiller har en hofteskade, som fortsat plager hende.

»Det er så ærgerligt, at jeg ikke kan spille en sidste grussæson. Men jeg kan ikke nå at blive helt klar til French Open«, skriver Clijsters på sin hjemmeside.

Stopper efter sæsonen
Den tidligere verdensetter har meldt ud, at hun vil stoppe karrieren efter denne sæson.

Dermed har Wozniacki ikke mange chancer tilbage for at få revanche over de to gange, hun har fået klø af belgieren i en vigtig finale.

Læs ogsåWozniacki mangler kun én skalp i top-20

Clijsters besejrede danskeren ved finalen i US Open i 2009 og ved finalen i Tour Championships i 2010.

Ved Australian Open i år sendte belgieren Wozniacki hjem i kvartfinalen efter sejr på 6-3, 7-6.

Klar til Wimbledon
Kim Clijsters håber dog at blive klar til græssæsonen og Wimbledon.

Læs ogsåSerena Williams føler sig skræmmende god

- Jeg ser virkelig frem til at indlede en lang træningsperiode, så jeg kan blive klar til græssæsonen, hvor jeg vil jagte mine to hovedmål Wimbledon og OL, skriver Kim Clijsters.

Bliv ven med Politiken

ritzau