Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 13. maj. 2012 KL. 14.53

Williams udraderer Azarenka

Verdensranglistens nummer et fik en lille tennislektion af Serena Williams i WTA-finalen i Madrid.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

At grusformen er god, det viste Serena Williams allerede i slutningen af april, da hun triumferede i WTA-turneringen hjemme i Charleston, USA.

Men at formen små to uger før grandslam-turneringen i Paris er tæt på at være optimal, det må overraske selv det 30-årige tennisikon. I finalen i turneringen i Madrid, hvor verdensetteren Victoria Azarenka var modstanderen, skulle Williams nemlig blot bruge en time og fem minutter på at sikre sig sæsonens anden titel: 6-1, 6-3.

Williams brød hviderusseren tre gange i 1. sæt, hvor den skidt servende Azarenka lavede fire dobbeltfejl - og da også lukkede første halvdel af den ensidige forestilling ved at sende to server i nettet.

Forud for Williams' 2-0-føring i 2. sæt slog Azarenkas temperament gnister. I frustration over eget spil hamrede den topseedede sin ketsjer ned i det så udskældte blå underlag, men heller ikke det kunne hjælpe hviderusseren i kampen mod den amerikanske overmagt, der kvitterede i den efterfølgende duel ved at sende en hård returnering lige i fødderne på hende.

LÆS OGSÅNadal vil af med blåt grus

Williams' serv og returneringer holdt høj klasse gennem hele kampen og amerikaneren, der i både 2010 og 2011 kæmpede med flere alvorlige skader og en blodprop, lukkede matchen med sit 14. es. I alt sendte hun 26 vindere forbi hviderusseren, der blev noteret for sølle seks vinderslag.

Det kan gå ud over Wozniacki igen
Sejren i Madrid var Serena Williams nummer 41 i WTA-regi - og den første i Europa, siden hun på Wimbledons græs for snart to år siden vandt karrierens 13. og hidtil sidste grandslam-titel.

Med gevinsten i Madrid kan Williams også se frem til en bedre placering på den nye verdensrangliste, der offentliggøres mandag. Her rykker hun ifølge Ekstra Bladets udregninger frem fra 9. til 6. eller 7.-pladsen og fortrænger dermed Caroline Wozniacki, der ryger ned som nummer 8.

Williams og Wozniacki, der mødte hinanden i 1/8-finalen i Madrid, er i næste uges turnering i Rom i øvrigt igen havnet i samme lodtrækningshalvdel. Danskeren og amerikaneren står til at spille mod hinanden i 1/8-finalen.

LÆS OGSÅWozniacki har udsigt til nyt møde med Serena