Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 4. jun. 2012 KL. 19.19

Nadal gav opvisning i grustennis

Spanieren vandt let over argentiner og bliver vanskelig at detronisere i Paris.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den forsvarende mester i French Open, Rafael Nadal, har endnu ikke rystet på hånden i dette års turnering, og i 4. runde gav han argentineren Juan Monaco en lektion i, hvordan man spiller grustennis.

Det blev til en knusende sikker 6-2, 6-0, 6-0-sejr på bare godt og vel 100 minutter, og det ligner efterhånden en meget vanskelig opgave for den spiller, der vil vælte spanieren af tronen på Roland Garros, hvor han har tager titlen seks gange.

Juan Monaco startede godt og meget energisk, men det niveau skal Nadals modstandere helst kunne holde i timevis, for ellers æder han dem stille og roligt. I dag åd han endda Monaco hurtigt, da han først havde spillet sig varm.

Nadal producerede flest vindere og færrest fejl, og serven hjalp ham også, de få gange han havde brug for lidt ekstra i sit serveparti.

Næste opgave i kvartfinalen onsdag bliver landsmanden Nicolas Almagro, der mandag var meget overbevisende i sin sejr over serberen Janko Tipsarevic i tre sæt.