Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 23. jun. 2012 KL. 16.56

Williams forsvarer Wozniackis førsteplads

Man behøver ikke at vinde grand slams for at være en fortjent nummer 1 i verden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Caroline Wozniackis navn blev ikke nævnt direkte. Men mellem linjerne var hentydningen ikke til at misforstå, da Serena Williams lørdag afholdt pressemøde forud for Wimbledon.

Afslutningsvis i seancen ville en journalist vide, om Serena Williams mener, at det er vigtigt for tennissporten at have en verdensetter, som også vinder grand slam-titler, hvilket Caroline Wozniacki ikke opnåede i sin tid på tronen.

Læs ogsåWozniackis spillestil får nye tæsk

»Det argument bruges altid. Jeg har altid ment, at hvis du arbejder hårdt, så opnår du som fortjent«, sagde Serena Williams i sit indirekte forsvar af Caroline Wozniacki.

Favorit til Wimbledon-titel
Hun gav dog også udtryk for, at hun ser den nye verdensetter, Maria Sharapova, som en meget værdig én af slagsen.

»Hun gør det godt. Hun har vundet fire grand slam-turneringer. Det er en fantastisk præstation af hende«.

Læs ogsåSharapova fejrer førstepladsen med suveræn finalesejr

Netop Maria Sharapova og Serena Williams nævnes som to af de største favoritter til Wimbledon-titlen.

Slået ud i første runde
Mens russeren vandt French Open for to uger siden, skal Serena Williams forsøge at rejse sig fra sin sensationelle exit i første runde på Roland Garros.

Læs også Bundskraber, der blev straffet, når hun sagde »av«, gav Serena Williams historisk nederlag

Wimbledon er en af hendes absolutte favoritturneringer. Hun har vundet den fire gange, senest i 2010.

Bliv ven med Politiken

ritzau