Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 9. jul. 2012 KL. 13.54

Løchte tager gigantisk spring på rangliste

Frederik Løchte Nielsen rangerer nu som verdens 24. bedste doublespiller efter triumfen ved Wimbledon.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wimbledon-triumfen i herredouble satte mandag sine spor på verdensranglisten for Frederik Løchte Nielsen.

Den 28-årige tennisspiller tog nemlig et gigantisk hop fra 111.- til 24.-pladsen efter lørdagens finalesejr sammen med Jonathan Marray over Robert Lindstedt og Horia Tecau på græsset i den prestigefyldte grand slam-turnering.

LÆS OGSÅ Overvældet Løchte i lufthavnen: Jeg aner ikke, hvordan jeg kommer hjem

Aldrig har Frederik Løchte Nielsen befundet sig så højt på ATP's officielle rangliste for doublespillere.

Makkeren Jonathan Murray hoppede 55 placeringer frem som verdens 21. bedste mandlige doublespiller.

Wozniacki fortsætter nedtur
Ranglisten toppes af Max Mirnyi fra Hviderusland og canadiske Daniel Nestor, der kun vandt en enkelt kamp ved Wimbledon, inden de blev ekspederet ud af turneringen.

Schweiziske Roger Federer topper igen verdensranglisten i single for første gang i mere end to år efter søndagens finalesejr over skotske Andy Murray.

LÆS OGSÅ Wimbledon-succes sætter Løchte i stort dilemma

Hos kvinderne rykker Victoria Azarenka fra Hviderusland op på førstepladsen, mens Wimbledon-vinderen Serena Williams overtager fjerdepladsen.

Caroline Wozniacki rykker en enkelt plads tilbage som nummer otte i verden.

ritzau