Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 23. aug. 2012 KL. 20.31

Wozniacki vinder for 20. gang i træk på favoritbanen

Med sejr over Dominika Cibulkova er Caroline Wozniacki semifinalist i New Haven.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Uanset at resultaterne ikke helt har flasket sig i denne sæson for Caroline Wozniacki, kan hun altid stole på New Haven.

Sæsonens tredje semifinale blev sikret med en sikker sejr på 6-2, 6-1 over tjekken Dominika Cibulkova.

Sejren var den 20. i træk i New Haven for Caroline Wozniacki, der har vundet turneringen de fire foregående år og endnu ikke har prøvet at tabe.

Tredje sejr over Cibulkova
Dominika Cibulkova har Wozniacki nu vundet 8 af 11 indbyrdes opgør mod, og det var tredje gang, de mødtes i New Haven, hvor Wozniacki også besejrede Cibulkova i 2008 og 2010.

Wozniacki har dog aldrig mødt slovakken med en så høj rangering som i denne kamp, som Cibulkova mødte frem til som nummer 13 i verden. Cibulkovas bedste placering nogen sinde er 12.-pladsen fra juni 2009.

Kvartfinalister uden at spille færdig
I semifinalen skal Caroline Wozniacki møde vinderen af en kamp mellem russeren Maria Kirilenko (verdens nummer 14), der vandt uden at spille over tyskeren Mona Barthel, og hviderusseren Olga Govortsova (nr. 82), der har vundet over en lucky looser og i anden runde over den skadede Agniezsa Radwanska.

LÆS ARTIKELWozniacki slår sig ubesværet i kvartfinalen

De to andre semifinaler i turneringen hedder Marion Bartoli, Frankring (nr. 11) mod Sara Errani, Italien (nr. 10) og et rent tjekkisk møde mellem Petra Kvitova (nr. 5) og Lucie Safarova (nr. 17).