Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 19. sep. 2012 KL. 12.27

Rygskade stopper Wozniackis formstærke rival

Maria Kirilenko fik kun spillet nogle enkelte partier som finaleseedet i Seoul

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skulle Caroline Wozniacki få vendt de seneste måneders nedtur og spille sig i finale i KDB Korea Open, slipper hun for den spiller i feltet med de bedste resultater på det seneste.

Russeren Maria Kirilenko var i kvartfinalen ved Wimbledon, i semifinalen ved OL, finalist i New Haven og vandt to kampe i US Open, men verdens nummer 14 måtte trække sig fra sin første kamp i Seoul., hvor hun var seedet til at møde Wozniacki i finalen.

Ved stillingen 1-1 i første sæt måtte Kirilenko opgave at spille videre mod den sydkoreanske wildcardmodtager Lee So-Ra.

Caroline Wozniacki vandt 6-1, 6-2 i sin første kamp mod hollænderen Aranxta Rus (verdens nummer 71) og møder natten til torsdag dansk tid den 18-årige franske kvalifikationsspiller Caroline Garcia (nr. 180), der i første runde vandt 6-2, 6-3 over rumæneren Alexandra Cadantu (nr. 84).

LÆS OGSÅWozniacki gør kort proces mod verdens nummer 71

Caroline Garcia har vundet en håndfuld kampe mod top-100-spillere, men har aldrig slået en spilelr bedre end nummer 76 i verden. Det var sidste år i første runde af Australian Open, da hun besejrede amerikaneren Varvara Lepchenko, der siden er rykket frem som nummer 21 og er seedet 6 i Seoul.

Udover Maria Kirilenko er tyskeren Julia Görges (nr. 20) den eneste anden seedede spiller, der ikke nåede videre fra første runde i Seoul.

LÆS OGSÅWozniacki om sejr: Bedste i et stykke tid