Annonce
Annonce
Annonce
Tennis 8. okt. 2012 KL. 08.25

Federer: Australsk lønforhøjelse måske ikke nok

Australian Open har hævet præmiepengene betragteligt af hensyn til svagere spillere.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Australian Open-arrangørerne annoncerede i sidste uge, at tennisturneringen hæver den samlede præmiesum med 4 millioner dollar (23 millioner kroner) til 30 millioner dollar (170 millioner kroner).

Det sker efter, at flere spillere har udtrykt utilfredshed med turneringen.

Formand for ATP's spillerråd, den schweiziske tennisstjerne Roger Federer, hilser den større præmiesum velkommen, men han er ikke sikker på, om det er nok til at vende stemningen hos spillerne.

Lavere rangerende snydes
»Det var godt at se, at Australian Open skred til handling og dermed viste, at de i sandhed bekymrer sig om os spillere. Lad os se, hvor det fører os hen«, siger Roger Federer ifølge AFP.

»Spørgsmålet er, om vi er så ekstremt begejstrede for Australian Open? Det var godt at se deres reaktion. Men er det nok? Jeg er ikke sikker«, siger den schweiziske tennisstjerne.

Læs ogsåGal blogger truer Federer på livet

Det er især de lavere-rangerede spillere, der kæmpes for. Spillerne, der som regel ryger ud i første runde, har svært ved at få enderne til at mødes økonomisk.

Flere medier har spekuleret i en truende spillerboykot af den australske grand slam-turnering.

ritzau