Caroline Wozniacki, der er nummer ni i verden, skal nu markedsføres over hele kloden af sin sponsor. Arkivfoto.
Foto: MATT SLOCUM/AP

Caroline Wozniacki, der er nummer ni i verden, skal nu markedsføres over hele kloden af sin sponsor. Arkivfoto.

Wozniacki på plakaten i hele verden

Adidas gør den unge dansker til sit ansigt i tennissporten i en global kampagne.

Tennis

Det er ikke kun på banen, at Caroline Wozniacki er rykket op i tennissportens superliga. Kommercielt er hun også et af idrættens varmeste navne.

Det dokumenterer Adidas med beslutningen om at bruge den unge dansker som eneste model i en verdensomspændende kampagne for en ny udstyrsserie designet af Stella McCartney - ja, datter af Sir Paul fra Beatles.

Fotograferingen til kampagnen fandt sted onsdag eftermiddag under ydmyge forhold på et tennisanlæg i en nordvestlig udkant af London, men vil sandsynligvis komme alt andet end ydmygt til udtryk, når den løber af stablen i sensommeren.

Stella McCartney har været direkte involveret i udvælgelsen af hovedpersonen til det nye design, der lanceres over hele verden samtidig med, at Caroline Wozniacki som den eneste spiller på topplan tager udstyret i brug på banen under US Open.

»Det føles selvfølgelig fedt, at det er mig, der bliver valgt og at Stella også har sagt, at hun gerne vil have, at jeg skal være repræsentant for hendes linje. Hun vil hele tiden have noget, der er nyt og friskt. Hun søger hele tiden ny inspiration, og så tror jeg bare, at hun tænkte, at jeg er ny og på vej op og ville være en god rollemodel for det tøj, hun laver«, lyder Caroline Wozniackis eget bud på, hvorfor netop hun nu bliver genstand for en verdensomspændende kampagne for firmaet, hun har været tilknyttet i flere år.

Den forklaring bekræfter Adidas.

»Caroline er en god tennisspiller, og samtidig ung, åben, imødekommende og fuld af godt humør uden for banen. Hun virker som det naturlige valg til et design, der skal udtrykke både sport og stil«, siger en talskvinde, der insisterer på at være unavngiven.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce