Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Tennis 26. aug. 2010 KL. 21.24

Svær lodtrækning for Wozniacki i US Open

Wozniacki står til tidligere russisk verdensetter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er både lidt surt og lidt sødt i Caroline Wozniackis lodtrækning ved dette års US Open, hvor hun skal forsvare sin finaleplads fra sidste år.

Det starter i den bløde ende for den topseedede dansker, for i første runde møder hun amerikanske Chelsey Gullickson, der end ikke figurerer på verdensranglisten.

Til gengæld vandt Chelsey Gullickson de amerikanske mesterskaber i single i år og skaffede sig dermed et Wild Card til årets US Open.

LÆS OGSÅ Caroline Wozniacki vinder sin største sejr

Anden runde ser også overkommelig ud, hvor danskeren står til Kai-Chen Chang fra Taiwan, som hun slog ud af Wimbledon i år i anden runde, eller spanske Carla Suarez Navarro.

Kai-Chen Chang spiller en meget kompromisløs gang hård og flad angrebstennis, men listen af uprovokerede fejl er lang, og Suarez Navarro har primært udmærket sig med turneringssejre på det langsommere grus.

Sharapova forude
Grus i Wozniackis maskineri kan der dog komme, når hun i fjerde runde står til at møde russiske Maria Sharapova, der har ligget nummer et i verden og vundet tre grandslams senest i Australien Open i 2008.

Russeren har været ude af verdenstoppen på grund af en skulderskade, men ved Wimbledon i år viste hun gode takter, da hun tabte til Serena Williams i fjerde runde. I en velspillet kamp havde hun sætbolde mod den senere Wimbledon-vinder, men tabte dog i to sæt.

LÆS OGSÅ Wozniacki er to titler fra førstepladsen

Sharapova har dog været plaget af en skade i hælen op til US Open og måtte trække sig fra Rogers Cup i Montreal, som Caroline Wozniacki vandt.

Russerens styrke er et aggressivt grundspil med gode vinkler på både forhånd og baghånd.

Derudover er hun en meget populær spiller, så der kan være lagt op til noget af et publikumsbrag på Arthur Ashe Stadion.

Tabt begge gange
Caroline Wozniacki har mødt Sharapova to gange tidligere og tabt begge gange. Nederlagene kom dog i 2008, og der er sket meget med Wozniackis spil siden da.

Wozniacki fik store tæv, da hun mødte russeren i Doha i 2008, hvor hun tabte 6-0 6-1. Bedre gik det i Rom tidligere på året, hvor hun tabte 6-4 7-6.

Maria Sharapovas største forhindring inden fjerde runde kan være franske Arayane Rezei, der slog Caroline Wozniacki ud af Eastbourne inden Wimbledon.

LÆS OGSÅ Nyt designertøj til Caroline Wozniacki

Til gengæld var Wozniacki heldig med palceringen af seedet tre og fire, hvor hun undgik Venus Williams i en eventuel semifinale.

Inden da skal Wozniacki dog potentielt klare sin kvartfinale mod kinesiske Na li eller den russiske bomber Svetlana Kuznetsova, som hun besejrede i sidste års US Open.

En eventuel semifinale kan blive imod Wimbledon-finalisten Vera Zvonareva fra Rusland eller den fjerde seedede serber Jelena Jankovic.

LÆS OGSÅ Verdens suveræne nummer et misser US Open

I den nederste halvdel har anden seedede Kim Clijsters, der er forsvarende mester russeren Elena Dementieva og australske Samantha Stosur at kæmpe mee i en eventuel kvartfinale.

I semifinalen kan det blive vinderen af et muligt opgør mellem French Open-vinderen Francesca Schiavone fra Italien og amerikanske Venus Williams.

Søsteren Serena Williams har meldt afbud til US Open på grund af eftervirkningerne af en operation i foden.

Politiken.dk følger US Open live fra New York.

Annonce
Internationalt
28. maj. KL. 14.25 opdateret KL. 15.10

Al-Khawaja stopper sin sultestrejke

Dansk-bahraineren, der sidder fængslet i Bahrain, opgiver sin sulteprotest.

Danmark
28. maj. KL. 15.00

15-årig er uden for livsfare efter fald på ti meter

En gruppe drenges krigsleg i tom lagerbygning endte dramatisk.

iByen
28. maj. KL. 12.36
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)

Guide: Din Distortion

Ud på gaden med dig! Ibyen har været på opdagelse i årets program og guider dig til ugens sjoveste Distortion-arrangementer.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Stil. Britisk stil, parisisk stemning og et indbydende spisekort, som holder, hvad det lover - og lidt til. Nimb serverer velsmagende og veltillavede retter til rimelige priser. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 12.10

Et gastronomisk løft til overkommelige priser

ibyen anbefaler

restaurant & cafe