Der var blevet hvisket i kulisserne. En uhyrlig tanke var blevet vendt og drejet.

Kunne man forestille sig, at et af verdens største sportsnavne, Roger Federer, denne søndag fik knækket sin imponerende vinderkurve, træde et lille skridt tilbage og overlade pladsen til en ny førerhund ved navn Rafael Nadal?

Svaret er ja – og så alligevel lidt nej. For Roger Federer overlevede en stribe matchbolde, kæmpede for sin titel som aldrig tidligere i en åbenbaring af en tenniskamp over næsten fem timer, hvilket er den længste finale i Wimbledon.

Opgøret der virkede endeløst på den rigtig gode måde sluttede med cifrene 6-4, 6-4, 6-7, 6-7, 9-7 i udfordreren Nadals favør. Og skulle man have uddelt hjerter til kampen over måske alle kampe, så var det blevet til en 10-11 stykker.

I to uger havde den 26-årige femdobbelte Wimbledon-mester fra Schweiz ladet sin forrygende serv falde som en økse, der kløvede alle modstanderes forhåbninger til overkommelige bidder for favoritten. Ingen tog et sæt fra ham. Han var som altid kattesmidig og demonstrerede konstant sin suveræne teknik.

De holdt niveauet
Hans modstander, den fire år yngre spanier, havde i to uger drevet sine modstandere ud i resignation med branchens måske mest magtfulde forhåndshammer. Og hans ukuelige kampgejst gjorde ham i stand til at løbe deres bedste forsøg op med skræmmende lethed.

Det eneste problem, der kunne være for dem begge var, at de måske ikke magtede at spille op til det meget høje niveau, de allerede havde vist undervejs mod finalen. Men det 18. møde mellem de to dominerende skikkelser i mændenes elite blev heldigvis atter en lækkerbisken.

Allerede efter fem minutter stod det nemlig klart, at tilskuere og tv-seere fik deres forventninger mere end indfriet. Federer og Nadal leverede slagudvekslinger, der var mindst ét niveau over det, resten af deres konkurrenter kan præstere.

Nogle kommentatorer havde undervejs i turneringen tænkt højt og blot bedt om, at man sprang direkte til finalen for at få det store sus med det samme. Det er godt, at sådan noget ikke kan ske, selv om man godt forstår, hvad de mener, når man ser de to spille tennis.

Og publikum sad i hvert fald åndeløst stille, når serveren i går gjorde klar til at indlede endnu en duel.

Skarp spansk start
Rafael Nadal lagde stærkt ud og snuppede Federers serveparti, da første lejlighed bød sig. Han holdt godt fast i sine egne servepartier og sikrede sig sættet 6-4 efter en stribe forrygende dueller.

I andet sæt fulgtes spillerne ad, indtil Nadal igen viste iskold effektivitet, da Federer kom bagud i sin serv. Federer kæmpede hårdt for at bryde tilbage, men trods en breakbold til schweizeren strammede Nadal grebet og tog også andet sæt 6-4.

Det lignede umiddelbart begyndelsen til enden på Roger Federers lange regeringstid i Wimbledon, men sådan så han det i hvert fald ikke selv, men da han var foran 5-4 i tredje sæt, afbrød regnen pludselig den spændingsmættede festforestilling.

Efter en times pause strøede spillerne igen om sig med fabelagtige vinderslag og mirakelredninger, og Federer fik denne gang presset sin modstander ud i tiebreak. Her viste verdensetteren sit høje niveau, og da hans store serv var ved at finde rytmen, lykkedes det ham at presse kampen ud i endnu et sæt til stor tilfredshed for de 15.000 tilskuere.

Regn afbrød spillet igen
Fjerde sæt endte ligeledes i tiebreak, og Rafael Nadal spillede sig frem til to matchbolde. Her begyndte han dog at få nerver på og holdt lidt igen i sit spil.

Det udnyttede den forsvarende mester omgående, men først efter en uhyggelig intens periode med meget store vinderslag og helt stille tilskuere under duellerne kunne Federer springe højt op i luften i glæde over, at han med 10-8 havde vundet endnu en tiebreak og retten til at spille et femte og afgørende sæt.

Desværre var det engelske sommervejr ligeglad med tennis, og ved 2-2 i femte måtte opgøret atter afbrydes. Og alle de kendte ansigter omkring banen – bl.a. Bjørn Borg, den spanske prins Felipe og prinsesse Letizia, spillernes forældre og Federer-klanen tilsat den gravide popmusiker Gwen Stefani – måtte ligesom spillerne krybe i læ.

Da spillet blev genoptaget, virkede Federer mest frisk, selv om Nadal stadig kæmpede hårdt for hvert point. Igen fulgtes de pænt, men denne gang kunne spillerne ikke afgøre ved tiebreak, da de for tredje sæt på stribe nåede til 6-6, for det spiller man ikke med i afgørende sæt ved Wimbledon.

Frederer brudt og besejret
Federer fik i kampens sidste servepartier sværere ved at holde sin serv, men reddede sig de fleste gange ud af problemerne med sine 26 serveesser.

Men til sidst blev han brudt, og trods endnu et par feberredninger i Nadals følgende serveparti for matchen, var det spanieren der i tredje finaleforsøg mod Federer endelig fik brudt schweizerens dominans og snuppet titlen.

En stor eftermiddag og aften i London-forstaden var slut. Mesteren gennem de seneste fem år var detroniseret, og det var en stor oplevelse – en kamp, der ikke vil blive glemt af tennisfolket de første mange år.

Det er svært at forestille sig, at de to for fjerde gang på fire år kan løfte niveauet, hvis – eller når – de mødes i slutkampen næste år. Og dog ...