Annonce
Tennis 30. okt. 2009 KL. 16.23 opdateret 30. okt. 2009 KL. 16.24

Wozniacki går ned mod Jankovic

Jelena Jankovic var for stor en mundfuld for den skadede dansker.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki er efter et nederlag på 2-6, 2-6 ved WTA-sæsonfinalen til serberen Jelena Jankovic i venteposition.

Danskeren, som i kampen mod den nu semifinaleklare Jankovic var tydeligt præget af lårproblemerne, kan kun komme i semifinalen, hvis den polske reserve, Agnieszka Radwanska, slår Viktoria Asarenka i dagens tredje kamp i Doha.

Hvis Radwanska formår at besejre hviderusseren, så venter Serena Williams på Caroline Wozniacki i semifinalen lørdag eftermiddag.

________________________________________________________

KAMPEN PARTI FOR PARTI

1. SÆT (Caroline Wozniacki - Jelena Jankovic 2-6)

2-6 Jelena Jankovic snupper sættet uden de store problemer. Set i lyset af, at serberen laver et hav af fejl, som danskeren ikke formår at straffe, er det nærliggende at konkludere, at Wozniacki må være plaget af lårskaden.

2-5 Wozniacki server godt, men Jankovic har stor succes med at tage initiativ - hun tager partiet rent. Det ligner et serbisk 1. sæt.

2-4 Jankovic har en høj fejlrate i egen serv, men formår alligevel at afværge tre breakbolde. Wozniacki kan ikke være tilfreds.

2-3 Efter en dobbeltfejl bliver Wozniackis fremstød til nettet straffet prompte, inden en forhånd giver serberen tre breakbolde.

2-2 Wozniacki mangler præcision i sine grundslag og Jankovic kan let udligne til 2-2.

2-1 Wozniacki profiterer igen af en lang række Jankovic-fejl, men lavede også et flot point efter godt gennemtænkt spil.

1-1 Serberen tager sit serveparti rent hjem.

1-0 Jankovic forsøger at presse, men slår i nettet flere gange og danskeren bringer sig i front.

0-0 Wozniacki server...

________________________________________________________

2. SÆT (Caroline Wozniacki - Jelena Jankovic 2-6, 2-6)

2-6 Wozniacki er foran 30-0, men serberen kommer tilbage af afgør på første matchbold.

2-5 Jankovic er nu kun fire bolde fra sejren og en plads i semifinalen.

2-4 Wozniacki bryder serberen. Er dette startskuddet til endnu et vanvittigt comeback fra den danske dramaqueen?

1-4 Wozniacki undgår et 'æg' og rækker smilende og jublende en hånd i vejret.

0-4 Caroline Wozniacki har svært ved at skjule, at hun ikke gider spille mere. Hendes semifinaleskæbne er formentlig snart i polske hænder: Agnieszka Radwanska skal slå Viktoria Asarenka i dagens tredje kamp i Doha, hvis danskeren skal i semifinalen mod Serena Williams.

0-3 Jankovic er tæt på at have begge ben i semifinalen.

0-2 Wozniacki virker opgivende, slår ud med armene og laver flere fejl.

0-1 Jankovic får lynhurtigt spillet sig til tre breakbolde og slår til på den anden. Det ligner et nederlag til Wozniacki, som ikke er helt oppe i omdrejninger. Forståeligt nok efter de seneste dages kraftanstrengelser.

________________________________________________________

15.10

Wozniackis venstre lår er igen tapet stramt op. Kan hun overhovedet spille en hel kamp efter de to maratongysere mod Asarenka og Svonareva?

LÆS OGSÅGrædende Wozniacki besejrer smerten

LÆS OGSÅWozniacki vinder maratongyser

15.05

Jelena Jankovic og den danske dramaqueen er kommet på banen og skal til at varme op. Kampen begynder om ca. ti minutter.

14.55

Kravet til Caroline Wozniacki mod Jelena Jankovic er en sejr. Et nederlag vil nemlig betyde, at hun gør semifinaledeltagelsen afhængig af, at reserven for reserven, Agnieszka Radwanska, slår Viktoria Asarenka i dagens tredje kamp i Doha.

Jeg tænker ikke på, at jeg ikke er i semifinalen endnu. Jeg koncentrerer mig bare om at komme mig, så jeg er klar til at spille

Caroline Wozniacki

I den røde gruppe er Serena Williams allerede klar til semifinalerne efter tre sejre på stribe, mens storesøster Venus er i den bizarre situation, at hun kan gå videre til semifinalerne med kun en sejr af tre mulige.

Hvis Svetlana Kusnetsova slår Jelena Dementieva i dagens anden kamp, er Venus Williams i semifinalen.

________________________________________________________

OPTAKT

Caroline Wozniacki møder fredag kl. 15 serberen Jelena Jankovic i den tredje og sidste indledende kamp ved WTA-sæsonfinalen i Doha.

Du kan følge Wozniackis opgør mod verdens nummer otte direkte i denne artikel fra kl. 15.

På trods af to sejre i de højspændte dramaer mod Viktoria Asarenka og Vera Svonareva er danskeren endnu ikke sikker på en plads i semifinalerne. Men det slår ikke den 19-årige ud af kurs.

Sådan går Wozniacki videre

  • En sejr over Jelena Jankovic sender Wozniacki i semifinalen
  • Hvis Wozniacki taber til Jankovic, skal reserven Agnieszka Radwanska 'redde' Wozniackis semifinaleplads ved at slå Viktoria Asarenka

LÆS OGSÅSemifinalen er langt fra hjemme endnu

»Jeg tænker ikke på, at jeg ikke er i semifinalen endnu. Jeg koncentrerer mig bare om at komme mig, så jeg er klar til at spille«, sagde Caroline Wozniacki efter gårsdagens vanvittige kraftpræstation mod Svonareva.

LÆS OGSÅGrædende Wozniacki besejrer smerten

WTA Tour Championship i Doha - Hvid Gruppe

Annonce

FILM – Danmarks eneste filmsektion

Læs Politiken hver TORSDAG BESTIL I DAG

- Få sportsnyheder på mail hver morgen

Annoncer
Erhverv
13. feb. KL. 16.36

Kommune: Ansatte må kun holde kaffepause i et kvarter om ugen

Helsingør Kommune slukker fra nytår helt for smøgerne i arbejdstiden.

Danmark
13. feb. KL. 17.31

Teenagere fængslet for køllevold

Unge er sigtet for at overhælde en mand med sprinklervæske og slå ham med baseballkøller.

Musik
13. feb. KL. 16.28
Gensyn. Whitney Houston spiller moren til tre søstre, der bliver et hit som trio. - Foto: Foto fra filmen

Whitney Houstons sidste film kommer til sommer

Den afdøde sangerinde og skuespiller nåede at indspille filmen 'Sparkle'.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Billedpoesi. Svenske Mikael Kristersson har undersøgt døgnets gang og årstidernes skiften i sin have. Resultatet er fortryllende.
12. feb. KL. 14.03

Svensker brugte 11 år på at filme pindgrise i sin have

ibyen anbefaler

restaurant & cafe