Kroniken

Politikens længste artikel siden 1905. Kronikredaktør er Marcus Rubin: marcus.rubin@pol.dk

Kroniken i Politiken er en institution i dansk presse og har i gennem et århundrede været avisens længste artikel. Kroniken blev indført i 1905 af Henrik Cavling, der var kronikredaktør i de første årtier. Oprindeligt hed Kroniken Føljeton og blev første gang præsenteret således i avisen:

»Den vil findes daglig, skrevet af Mænd, der i vor Tid ejer de berømteste navne i skandinavisk Videnskab, Litteratur og Kunst«.

Den første Kronik var skrevet af Politikens medstifter Georg Brandes og havde titlen ’Den Svageres Ret og Pligt’. Gennem årene har Politiken bragt mere end 80.000 Kroniker skrevet af alt fra statsministre til arbejdsløse og studerende.

Kroniken er åben for alle, eneste krav er, at det er en velskrevet og tankevækkende tekst, som kan sætte gang i tankerne og samfundsdebatten.

Kroniken er i øvrigt kun med et 'k', ligesom Politiken.

Redaktionen anbefaler: