Annonce
Annonce
Annonce




Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Kontakt Politiken:
Redaktioner/afd.
Jourhavende nu:
Redaktionschef
Christian Lindhardt
Digital mediechef
Michael Arreboe
Ansv. Redaktør
Tøger Seidenfaden
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
Netannoncer:
Tlf: 33 47 18 05
20. jun 2007 kl. 10:19   

Philip Ytournel

Født 11. september 1972 i Middelfart

Selvportræt
Den nye mand på Politikens dream team af tegnere er resultatet af et blandet ægteskab, idet hans mor er fra Frankrig og hans far fra Bogense.

Philip Ytournel kombinerer da også gallisk galgenhumor med en afvæbnende fynsk undertone, når han leverer sine satiriske bidrag til Politiken, hvor han blev forfremmet til 'rigtig' tegner i marts 2007.

Engang ville unge Ytournel gerne lave tegneserier. På en måde kan man sige, at drømmen er gået i opfyldelse, for hans tegninger er ofte delt op i sekvenser og befolket af mennesker med meget store næser, ligesom unge Ytournel jævnligt demonstrerer, at han er ved sine taleboblers fulde brug.

Philip Ytournel begyndte i 1992 at frekventere designskolen i Kolding, hvorefter han kastede sig ud i en tilværelse som grafisk designer:

"Men det viste sig at være ufatteligt kedeligt og frustrerende. Det var ikke lige mig", siger Ytournel, som derfor begyndte at arbejde freelance for især forlaget Gyldendal samt magasinerne Euroman og NatogDag. I 1999 blev han tilknyttet Nyhedsgrafikken på Politiken, hvor han fik smag for at lave avis ­- og for at tegne endnu mere.

Det gør han så nu. Endda uden at genere sine omgivelser, for Philip Ytournel befinder sig som regel bag sin Mac-skærm med elektronisk eller klassisk musik i hovedtelefonerne, når han fører sine sære ideer ud i livet og avisen.

Besøg Philips blog her

 
 
 

Tegninger af Philip Ytournel

Tegninger af Philip Ytournel
Søg på Politiken.dk
Annonce