Annonce
Tjek 9. nov. 2010 KL. 11.21

'Din Fisk' får rap over gællerne af Forbrugerombudsmanden

Fiskefirmaet lover igen, at lade forbrugerne være i fred på deres bopæl.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Firmaet 'Din Fisk', der leverer frisk fisk til døren, har fået en påtale af Forbrugerombudsmanden.

Fiskefirmaet har gentagne gange kontaktet forbrugere på deres private bopæl med henblik på at sælge fisk. Det er en klokkeklar overtrædelse af loven om dørsalg, der har været forbudt siden 1978.

Dørsalg kan være generende og påtrængende, så hovedformålet med loven er at beskytte privatlivets fred.
Andreas Weidemann, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden:

Efter flere klager har Forbrugerombudsmanden derfor indskærpet reglerne over for 'Din Fisk'. Firmaet har meddelt, at det var en fejl, at forbrugerne var blevet kontaktet af virksomhedens sælgere.

Lover at lade forbrugerne være i fred
'Din Fisk' vil fremover sikre, at virksomheden ikke henvender sig til forbrugere, der ikke har anmodet om det, hedder det i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden.

Det var Politiken, der tilbage i februar 2010 skrev om den ulovlige fremgangsmåde.

LÆS ARTIKELFisk falbydes ulovligt ved døren

Politiken fik kendskab til, at storkøbenhavnske villakvarterer blev overrendt af fiskesælgere, som bankede på dørene med et godt tilbud ude i varevognen. Allerede dengang indskærpede Forbrugerombudsmanden reglerne over for to af de mobile fiskehandlere, Din Fiskemand og dinfisk.dk.

Dengang sagde Andreas Weidemann, specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden:

»Dørsalg kan være generende og påtrængende, så hovedformålet med loven er at beskytte privatlivets fred. Samtidig handler det om at beskytte forbrugeren mod det overrumplende element i, at der pludselig står en sælger på dørtrinnet; paraderne er ikke oppe på samme måde, som når man går ind i en butik«.

Dørsalgsregler

Ifølge næringsloven må erhvervsdrivende sælge naturalprodukter, eksempelvis fisk, uden fast forretningssted. Tilladt er det også at sælge brød, is, mejeriprodukter og læsestof på gader og pladser.

Men den erhvervsdrivende må, ifølge forbrugeraftaleloven, ikke uden forudgående anmodning rette henvendelse til forbrugeren på dennes bopæl. Dette gælder også telefoniske henvendelser.

Dog må sælgeren godt gøre opmærksom på sig selv gennem eksempelvis en klokke – som f.eks. chaufførerne fra Hjem-Is gør. Undtaget fra telefonforbuddet er dog salg af bøger, tidsskrifter, forsikringsaftaler samt redningstjeneste eller sygetransport.

Kilde: Retsinfo og Forbrugerombudsmanden

'Din Fisk' er et norsk firma, der har haft stor succes med at banke på døren hos svenske forbrugerne med et godt fisketilbud. Det gjorde man også i Danmark. En fiskekunde, Inge Sørensen, fortalte til Politiken, at hun ikke kendte firmaet, før det bankede på døren en forårsdag i 2009.

Nemt i en travl hverdag
»Det er tredje gang, jeg får leveret fisk, og jeg er blevet mægtig glad for kvaliteten. Fisken er tyk og saftig i modsætning til supermarkedets. Og så er det dejligt nemt i en travl hverdag, så jeg får spist mere fisk på denne måde«, sagde hun til Politiken i februar.

LÆS ARTIKELNordisk fiskebil bremset af dansk dørlov

I oktober 20098 fik Forbrugerombudsmanden imidlertid nys om metoden. Det satte gang i en sag, hvor Din Fisk risikerede bødestraf for at have overtrådt dørsalgsreglerne i forbrugeraftaleloven. Den sag endte så i dag med en påtale.

»Jeg kendte ikke reglerne i Danmark, så vi var rundt og banke på i de første 10-12 måneder. Men det gør vi ikke længere. Nu ringer vi kun på ved de kunder, som har skrevet til os«, sagde Kjell Forsgren, der står bag Din Fisk, til Politiken i februar.

Firmaet fortsatte dog metoden i længere tid og også efter Forbrugerombudsmandens indskærpelser. I januar har firmaet stemt dørklokker i kvarterer nord for København, oplyser forbrugere til Politiken.

Men nu er det altså slut, lover 'Din Fisk'.

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer