Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

»Små gryder har også ører«, som en i famillien plejede at sige.

Børn hører og ser også, hvad der sker i verden omend måske endnu mere fragmenteret, end hvad voksne oplever. Og under alle omstændigheder på et andet intellektuelt niveau.

Tragedien i Norge har sat småbørnsforældre på prøve, for hvordan forklarer man bombebilleder fra Norge og pårørendes gråd på tv, når der pludselig bliver krydsklippet væk fra Tourde France og over på nyhedsstudiet?

SKRIVHvad har du sagt til dit barn om terrorhandlingen i Norge?

Tag styringen og fjernbetjeningen
Generelt handler det om at forældre, eller voksne generelt, skal tage styringen for børn, i hvert fald for børn i førskole- og indskolingsalderen, fortæller Marie Elbinger Gramstrup, der er specialist i børnepsykologi.

»Børn skal have fornemmelsen af, at de voksne har styr på det - at de voksne ved, hvad der er op og ned«, siger hun.

LÆS OGSÅ:Stoltenberg: Der kunne nemt have været mange flere omkomne

»Voksne har svært nok ved at kapere, hvad der er sket, men børn kan slet ikke. Derfor skal voksne prøve at være et filter og skærme mod for eksempel nyheder«, siger hun.

En del af at styringen kan således oversættes til at have fjernbetjeningen i hånden.

»Man skal ikke være bange for som forælder at slukke for fjernsynet og sige »Det er forfærdeligt, det skal du ikke se«, hvis der er billeder fra tragedien i Norge«, siger børnepsykologen.

Følg med i legen
Som årvågen forælder, bør man også følge med i børnenes lege og deres handlinger.

»Børn i indskolingsalderen og under forarbejder oplevelser gennem leg og tegninger. Det kommer til udtryk i lege og i kortere ordvekslinger mellem børnene«, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ:Verdens førende aviser tog fejl af Oslo-massakren

»Hvis børnene leger fint som normalt, er der ikke grund til bekymring. Hvis der komme elementer af det (tragedien i Norge, red.) i legen, så vær opmærksom! Bland dig og leg med, men drej legen i en anden retning. Du behøver ikke sige det, bare find på noget andet«, opfordrer Marie Elbinger Gramstrup

Tvingikke barnet til at reflektere
Og i stedet for at afæske sine børn svar, med fare for yderligere undren, skal voksne give barnet mulighed for at stille sig tilfreds med en forklaring - man skal tilbyde tryghed.

»I stedet for at få barnet til at levere eller fortælle - så giver man sin egen observation og så kan barnet sige »Ja, det er rigtigt« eller »Nej, det passer ikke«. Så leverer man noget af sig som voksen, ved at fortælle, hvordan man har det«, siger hun og fortsætter.

»Igen skal man tænke på at filtrere, så kan man være sammen. Det værste er, hvis de voksne benægter fakta, hvis noget er sket, for det er jo tegn på, at de voksne ikke kan rumme det og det gør barnet utrygt«, siger børnepsykologen.

LÆS OGSÅ:Hvor kommer det ekstreme højres had fra?

»Derfor er det bedst for barnet, hvis man »lukker« spørgsmålene med et kort svar, uden for mange detaljer« siger børnepsykologen.

»Hvis man forklarer det alt for faktuelt og går i detaljer, giver det anledning anledning til angst og mareridt hos barnet. Gør det hellere til en avisoverskrift og udelad detaljer, der kan fodre fantasi og angst«, siger hun.

Norske myndigheder hjælper de voksner i vej
Af samme årsag er de norske myndigheder allerede kommet nervøse voksne til undsætning. Den ved lov oprettede organisation barneombudet, en slags børnenes ombudsmand, har lørdag lagt retninglinjer ud på nettet, for at forberede skolelærere, børnehavepædagoger og forældre på de situationer, der måtte opstå med forbløffede, forskrækkede og videbegærlige børn.

LINK:Norske myndigheder: Hvordan snakke med børn om det som sker? (eksternt link, på norsk)

Her opfordrer myndighederne til, at man svarer ærligt på børns spørgsmål, tager barnets alder i betragtning:

»Det er ikke altid nødvendigt at fortælle alt«, som der står.