Annonce
Annonce
Tjek 30. aug. 2011 KL. 16.38

Forbrugere presser deres el-pris ned

Gruppe af forbrugere opnåede 20 procents besparelse på el-regningen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Prisen på elektricitet er siden liberaliseringen af markedet i 2003 kun gået opad, men nu har en gruppe forbrugere skaffet sig selv store rabatter ved at stå sammen i forhandlingerne.

Det er gennem forbrugersitet El-forbundet.dk, at godt 1.000 personer ved den første licitation i juli pressede el-selskaberne til at komme med en billigere pris. Resultat - knap 20 procents besparelse.

Forbundet holder øje med priserne på den nordiske el-børs og slår til på det rette tidspunkt.

»El-forbundet er skabt ud fra irritationen over, at el-selskaberne ikke er indstillet på konkurrence. Man får altid at vide, at der ikke er penge i el, så man kan ikke få det billigere. Men allerede ved første licitation kom de ned i pris, fordi vi var en stor mængde brugere«, siger talsmand for El-forbundet, Morten Sinding.

LÆS ARTIKELHøje el-regninger skæpper i Dongs kasse

En rapport, som konsulenthuset Ea Energianalyse har udarbejdet for Energistyrelsen, viser, at de danske forbrugere siden 2003 i alt har betalt 2,4 milliarder kroner for meget for strøm.

Mere at hente
Inspirationen til at presse el-selskaberne ned i pris stammer fra Sverige. Her er det lykkedes en indkøbsforening med 180.000 medlemmer at få prisen på el ned med næsten 35 procent.

Du kan tilmelde dig her (eksternt link)

I Danmark er målet 40 procent.

»Det er en todelt proces. 20-25 procent prøver vi at nå ved forhandlinger. Den sidste del handler om timing og at slå til på det rette tidspunkt«, tilføjer talsmanden for El-forbundet.

LÆS ARTIKELSjællandske elkunder er stavnsbundet til dyr strøm

Som det er nu, betaler kunderne ifølge El-forbundet et gebyr for eventuelle risici for prisstigninger på el-børsen.

»Normalt får kunderne en pris, som ofte ligger over det niveau, som markedet egentlig ligger i. Det er en slags gebyr, de tager for risikoen ved, om priserne går op eller ned. Den risiko vil vi lægge over på el-selskaberne«, siger Morten Sinding.

Budkrig mellem el-selskaber
Fordi el-selskaber kursfastsætter prisen på elektricitet, kan kunderne få den samme pris året rundt.

El-forbundet forhandler derfor om så lange aftaler som muligt for at sikre den lave pris så længe som muligt. Alligevel kan forbrugeren komme ud af aftalerne efter et halvt år og hoppe over på en anden vogn, hvis El-forbundet lander en billigere aftale andetsteds.

»Som kunde kan du lave en aftale på to år, men du er aldrig bundet i mere end seks måneder. I stigende marked vil der være forskellige priser, og i faldene marked vil der være ens priser«, tilføjer Morten Sinding.

LÆS ARTIKELDe fleste kan få billigere el - hvis de gider

El-forbundet håber at nå på 50.000 medlemmer inden udgangen af 2012, så det står stærkere i de fremtidige forhandlinger.

Næste licitation finder sted 1. november.

FACEBOOKBliv ven med Politiken