Verdener går i opløsning, genopstår og omformes.

Sådan er tematikkerne i 'Bastion' og 'From Dust', der er dele af Microsofts Summer of Arcade-kampagne på Xbox Live Arcade, hvor der hver uge blev udgivet et nyt downloadspil til ca. 60-90 kr. stykket.

Fremstødet ligger i forlængelse af succesrige downloadspil som ’Braid’ og ’Limbo’. Det føles bestemt ikke forkert at tale om en guldalder for digital distribution og mindre spil. Hvilket kun understreges af udviklingen inden for iOS- og Android-spil, hvor der efterhånden findes titusindvis af spil udviklet for en brøkdel af omkostningerne til det næste ’Call of Duty’.

Verden går i opløsning
På overfladen er spillene ret forskellige:

’Bastion’ er en slags farverig, børnevenlig udgave af ’Diablo’, mens ’From Dust’ peger tilbage til 1989-klassikeren ’Populous’ ved at lade spilleren agere en ’gud’ med magt til at manipulere og omforme verden. Begge spil handler om opløsning og opbygning af verdener.

’Bastion' udspringer af en apokalyptisk hændelse, The Calamity, der har splintret fantasy-verdenen Caelondia i atomer. For at genopbygge den må man, i rollen som The Kid, en tungt bevæbnet og heltemodig blond knægt, ud og finde mineraler bevogtet af faretruende monstre.

LÆS ANMELDELSEN Spillet 'Limbo' er et mageløst mareridt

Det er et allegorisk eventyr tæt beslægtet med Brødrene Grimms klassikere med en alvidende fortællerstemme, der både kommenterer det håndgribelige (The Kids opgør med monstre o.l.) og det mindre håndgribelige (The Kids overvejelser).

Skabelonen bliver brudt
Mekanikken er velkendt: Hak løs med sværdet, lav rullefald til siden for at undgå monstrenes angreb, brug dine helbredsdrikke på rette tidspunkt – og gentag for hver ny bølge af fjender. Tempoet er højt, og volden tegneserieagtig afvæbnende.

LÆS ANMELDELSEN Spilanmeldelse: Glubske zombier og mutantildfluer er for lette at dræbe

’Bastion’ hæver sig dog over andre aktuelle hack’n’slash-spil som f.eks. ’Dungeon Siege III’ ved mesterligt at snige variation ind i gentagelsesskabelonen.

Spil skabelsesberetningen
Mindre eventyrligt og mere historisk funderet er ’From Dust’, der er en slags interaktiv skabelsesberetning, hvor man konfronteres med naturens kræfter, mens man forsøger at guide et primitivt stammefolk igennem verden.

Indledningsvis er man begrænset til at hæve og sænke jorden, så ens primitive undersåtter kan komme fra én totempæl til den næste, men ens ansvar vokser hurtigt. Før man har set sig om, står man over for jordrystelser, vulkaner i udbrud og flodbølger i horisonten.

SKABELSESBERETNING.  ’From Dust’ appellerer til nysgerrigheden hos den spiller, der gerne vil lære noget.

Fra fugleperspektiv springer man fra landsby til landsby, fra hundrede meter høje bjergtinder, der skal udjævnes, til golde marker, der skal tilføres vand.

Løbende får man geologisk forståelse for, hvordan man laver dæmninger med flyvesand og omdirigerer rasende lavastrømme.

Det er sjældent let, men omvendt heller aldrig umuligt. Naturens indre logik styrer. Man føler, at man opdager og udvikler sin evne til at styre verden helt på egen hånd, til trods for at de 10-12 missioner – og multiplayerudfordringerne – er ret stringent bygget op.

Foruden de geologiske værktøjer får man også adgang til overnaturlige evner, når ens primitive stammefolk opdager nye kræfter på spil i den omkringliggende verden.

De to udfordrere
Begge spil udfordrer det klassiske ubøjelige spilunivers. Begge spil pirrer spilleren ved at tilbageholde information.

’Bastion’ gør det på mikroniveau: Hvilke skatte, monstre eller fortællinger venter om hjørnet? ’From Dust’ hæver det op på et højere plan: Hvordan koloniserer jeg landområderne omkring mig uden at fremtvinge skovbrande og oversvømmelser?

LÆS ANMELDELSEN'Terraria' overrumpler den eventyrlystne

I ’Bastion’ mærker man den barnlige opdagelsesglæde indeni, når murbrokker og hele boulevarder dukker op af ingenting, som blev de løbende opdigtet af en ’Inception’-virkelighedsarkitekt.

Fantasien driver én frem, mens det i ’From Dust’ mere er lærdomshungrende nysgerrighed.

Her er det (gen)opdagelsen af naturen og dens kræfter, der driver værket. Hvordan dæmmer man op for Moder Jords brusende hav vel vidende, at man samtidig er afhængig af vandet for at ens landsby kan gro?

Det er simpel gymnasial geografilærdom om høj- og lavvande, passatvinde og tektoniske plader, men serveret interaktivt. Formgiv, red og tag ansvaret for verden? Det er svært at sige nej til.

Fælles for begge spil er, at de bygger bro mellem det velkendte og det nye. I begge tilfælde er det den intelligente spilmekanik, der lokker én til, men de tematiske og æstetiske overraskelser, der får spilleren til at blive hængende.

For det meste forlader man en spilverden propmæt og på randen til at kaste op. Når de sidste brosten er lagt i ’Bastion’, og den sidste tsunami er besejret i ’From Dust’, er man sulten efter mere. Det er en befriende følelse. Og så er det samtidig – mere end noget andet – en triumf for idérigdommen.