Annonce
Annonce
Tjek 12. dec. 2011 KL. 07.56

Spil til PC

Muligvis dette års bedste strategispil og et gennemført pessimistisk rollespil.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Shogun 2: Total War
Strategispil fungerer suverænt med mus, og særligt 'Shogun 2' formår at placere spilleren i slagets midte. Kampene i det feudale Japan er spektakulære og blodige, og med uforlignelige muligheder for multiplayer og stærk computermodstand står dette til at blive årets bedste strategispil.



The Witcher 2
Her er ingen rigtige eller forkerte svar, for i 'The Witcher 2' er man fanget i krydsfeltet mellem helt og antihelt, hvilket personificerer det moralske morads, der er selve spillets kerne. Et gennemført pessimistisk rollespil, der serverer et både voksent og vedkommende fantasyunivers for ens fødder.



Amnesia (kun online)
Du er aldrig i sikkerhed, du har ingen våben, og du lider samtidig af makabre hallucinationer. Det svenske 'Amnesia' er det mest mareridtsfremkaldende spil, jeg nogensinde har spillet – og den største ros må være, at jeg ikke tør spille det til ende.


Frozen Synapse (kun online)
Tænk, ryk, og se konsekvenserne. Strategiperlen *Frozen Synapse' fører som et futuristisk skakspil taktikken til helt nye dimensioner, for intet er overladt til heldet, når man først udstikker ordrer til sine soldater og efterfølgende starter tiden igen og håber, at man har udmanøvreret modstanderen.

Sidste års anbefalinger:
Mafia II,
Napoleon: Total War,
Civilization V,
StarCraft II