Annonce
Tjek 17. dec. 2011 KL. 12.00

Musik og duft lokker dig indenfor i butikkerne

Onlinesalg og finanskrise presser butikkerne til at prøve nye markedsføringsmetoder.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
I tøjbutikken Abercrombie & Fitch i København er ekspedienterne usædvanligt smukke og næsten farligt flirtende. Musikken er lige så høj som på en natklub. Og der dufter kraftigt af parfume i den mørke, lumre butik.

Butikken er et eksempel på en klar tendens, hvor stadig flere virksomheder benytter sig af oplevelser og sanser for at lokke kunderne ind.

Oplevelsesbølge

I 2008 svarede 34 procent af de danske virksomheder, at de brugte oplevelser i deres markedsføring. I 2011 var tallet steget til 47 procent - og 75 procent af de virksomheder, der endnu ikke er med på oplevelsesbølgen, forventer at være det om tre til fem år.

Det fortæller den nye rapport 'Vækst via Oplevelser 2011', der er blevet til i samarbejde mellem Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

LÆS OGSÅPas på: Julehandel på nettet kan blive en dyr fornøjelse

»Stigningen skyldes, at flere virksomheder forstår, at der skal oplevelser til for at differentiere sig og få kunderne ind. Folk efterspørger noget andet end bare produkter«, siger Rasmus Tscherning, direktør på Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi.

Butikkerne er udfordret
Konkurrencen er blevet større. Tøj, sko og dagligvarer er kun et klik væk. Nethandlen oplever stor vækst, mens finanskrisen har været hård ved detailhandlen, fortæller lektor Nicolai Graakjær, der forsker i butiksmusik på Aalborg Universitet.

»Det hænger sammen med generelle udfordringer for butikkerne. De bliver i stigende grad oplevelsesrum, der måles på, om de giver oplevelser og engagerer forbrugerne«, siger han.

Sansepåvirkning kan vildlede
En stadig mere populær måde at tilbyde oplevelser på er gennem sansepåvirkning. Som når Ecco sprøjter læderparfume ud i forretningen, eller når vinafdelingen spiller fransk musik for at sælge mere vin.

Men når virksomhederne spiller på ubevidste strenge, bliver det sværere at agere rationelt som forbruger, mener Forbrugerrådet.

»Der bliver sat ind på alle parametre. Der konkurreres ikke kun på produkternes egenskaber og pris, men simpelthen også på, hvordan man kan stimulere forbrugerne til at handle«, siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet.

LÆS OGSÅ Småpiger trænes op til storforbrugere

Det er ikke nødvendigvis ulovligt at påvirke forbrugerne ubevidst gennem sanser. Men Forbrugerrådet forholder sig kritisk, særligt over for duftmarkedsføring. Det så helst, at det blev helt forbudt af hensyn til astmatikere, allergikere og kemioverfølsomme.

Som minimum bør der være et krav om skiltning, og det er problematisk, at alle ikke oplyser, når de bruger dufte i butikkerne, mener Forbrugerrådet.

Tina Dhanda understreger, at selv om sansemarkedsføring generelt ikke er i strid med loven, kan det være vildledende i konkrete tilfælde.

»Hvis du står med frugter, der nærmest er rådne, men dufter friske, har virksomheden fremhævet nogle egenskaber ved produktet, som det reelt ikke har«, siger hun.

FACEBOOK
Bliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer