De koreanske bilmærker har travlt med at forbedre sig for tiden – f.eks. Hyundai, hvor den nye i40 overtager den plads, der før var optaget af Sonata-modellen. Og det er vist ingen overdrivelse at sige, at Hyundai har taget et kæmpespring i den rigtige retning.

Der var temmelig meget discount over Hyundai Sonata – den var stor og relativt billig, men den kunne slet ikke måle sig med europæiske og japanske konkurrenter, når det drejede sig om graden af lækkerhed i kabinen eller køreegenskaber.

SE BILLEDSERIEHyundai i40 i detaljer

Den nye Hyundai i40 er dog forbedret så meget, at den nu er en ligeværdig rival til f.eks. Ford Mondeo, VW Passat, Peugeot 508 og Skoda Superb. Det kniber dog med at få bilen ud til de danske bilkøbere i større tal – i november blev der solgt 79 styk af den store koreaner mod 770 VW Passat.

I første omgang fås Hyundai i40 kun som stationcar, og det er også typisk sådan én, kunderne går efter i denne bilklasse. Der kommer en firedørs sedan i løbet af 2012 – for dem, der måtte have lyst.

Hyundai i40 må tælles blandt de mest rummelige i klassen. Den er på niveau med VW Passat, måske ikke helt så overlegen i pladsforholdene som Skoda Superb, men den slår helt klart biler som Peugeot 508, Opel Insignia og Citroën C5.

Især benpladsen på bagsædet imponerer. Her kan selv de langbenede strække helt ud, også selv om forsæderne er skubbet pænt tilbage. Man sidder bekvemt i sæderne, både for og bag.

Flot førermiljø
Førerpladsen er indrettet med flot svungne linjer. Der er mange knapper og skærme at holde øje med, men efter kort orientering finder man sig let til rette. Instrumenterne er knivskarpe – igen er det bevidst, at det klassiske design med hvide tal på sort bund er det, der fungerer bedst.

Testbilen havde højeste udstyrsniveau med bl.a. indbygget navigationsanlæg med et indbygget bakkamera, der viser, hvad der foregår bag bilen – en brugbar detalje, da udsynet bagud er ret dårligt.

Et stort soltag følger også med i det højeste udstyrsniveau, og det kan rent faktisk åbnes. Det er ikke altid tilfældet i biler, der har et tag af glas. Kørelyset er af den type, der som udgangspunkt kun tænder foran på bilen. Men når lyskontakten står i positionen ’auto’, bliver der også tændt for baglygterne i mørke.

Info.  Føreren har udsyn til en masse informationer, men alt er meget logisk grupperet.Kabinen rummer dog også en svipser: kopholderne, der er placeret mellem forsæderne. Det er for så vidt en god placering, men en vandflaske rager så højt op, at chaufførens højre arm støder ind i den ved gearskift.

Vi kørte en udgave med 1,7-liters dieselmotor med 136 hk. Samme motor fås også med 115 hk, den må være lige på nippet til at være for svag. De 136 hestekræfter passer derimod fint til den 1.650 kg tunge bil, men motoren er ikke helt så støjsvag som f.eks. VW Passat med en 1,6-liters dieselmotor.

Velformet.  Instrumentpanelet svinger sig i markante bølger. Navigation er standard i dyreste udgave.Gearskiftet med seks trin er dejlig præcist. Automatgear er også en mulighed, som man kun skal kaste sig ud i, hvis man virkelig ikke kan leve uden, da det medfører markant ringere økonomi – forbrugstallet på 22,2 km/l for den manuelle version falder nemlig til 17,9 km/l for automatgearet.

Hyundai i40 er nok dømt til et liv som et motorvejskøretøj, og det er også på de lange, lige veje, at den har det bedst. Det er nemlig ikke en bil, der appellerer til frisk svingkørsel, og det skyldes især styretøjet. Det går ekstremt let, og det er fint nok i bykørsel og under parkeringsmanøvrer, men på en snoet landevej mangler man lidt føling med, hvad forhjulene foretager sig. Her kunne Hyundai med fordel kigge på, hvordan bilmærker som f.eks. Ford, Peugeot og Opel får et styretøj til at fungere optimalt.

Til gengæld kan de andre lære en del af Hyundai, når det gælder garanti: 5 år uden kilometerbegrænsning.

FACEBOOKBliv ven med Politiken