Kroppen klasker sammen som en kludedukke. Skærmen bliver farveløs, og musikken fader ud.

Jeg kan næsten høre instruktøren skrige CUT!, fordi jeg nu igen fik dræbt helten midt i den episke skattejagt. Men bare rolig - vi ruller handlingen et par minutter tilbage, så jeg kan prøve igen. Og igen og igen indtil jeg gør det ' rigtigt'. Det er jo instruktøren og ikke mig, der bestemmer.

LÆS ANMELDELSEN'Uncharted 2' er den vildeste skattejagt

Actionspillet ' Uncharted 3' har siden sit første kapitel i 2007 banket sig op som filmspillet, hvor man i skikkelse af machohelten Nathan Drake spiller sig igennem skurke og skattejagter over hele verden.

Spillene har altid bejlet efter udpræget filmisk fotorealisme, og som filmspil er flest, er handlingen styrende, hvilket ofte efterlader spillet i stikken.

Spillefilm eller filmspil?
Særlig i dette kapitel 3, hvor der under sminken gemmer sig et overraskende usikkert grundspil, som har udviklet sig op i en krog.

For jo mere spillet tilnærmer sig filmmediets fasttømrede plot, scenografiog dramaturgi, desto mindre plads bliver der til spilmediets mere åbne interaktion og eksperimenteren.

Balancegangen er klassisk, for har et spil for stor handlefrihed, risikerer den filmiske illusion og effektive opbygning af historien at fordufte. Har spillet omvendt for lidt interaktion og stramme tøjler om spilleren, så klager puristerne over en for passiv fortælling.

'Uncharted 3' har klart valgt side til fordel for filmmediet, hvilket gør det til det perfekte pralespil til at retfærdiggøre 60"-fladskærmen og surroundsound-anlægget i stuen som uforpligtende, letbenet og popcorndunstende underholdning af fineste kaliber - hvilket så afgjort er en kunst i sig selv.

Cut, cut og cut!
Men bagsiden er, at man hele vejen igennem spillet mærker den usynlige instruktørs ånde i nakken. ' Uncharted 3' bliver derved aldrig mit eller dit eventyr, men et jeg låner for en stund. Og det ikke i rollen som sej skattejæger, men snarere som skuespilleren, der hopper, når der bjæffes hop. Ellers spoler vi et par minutter tilbage og prøver scenen igen.

LÆS ANMELDELSENUd på vild skattejagt

Grundlæggende handler det om tillid, for lige så bjergtagende og filmisk fejlfrit spillets action tager sig ud, lige så lidt stoler det på, at spilleren selv kan tiltros instruktørstolen og påvirke handlingen.

'Uncharted 3' er en vild tur i rutsjebanen, men ikke en, der varer ved.