Annonce
Tjek 4. jan. 2012 KL. 14.26

TV 2 kan komme til at koste 1.680 kroner mere om året

Fra 11. januar bliver TV 2 en betalingskanal. Det kan blive rigtig dyrt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det kan blive langt dyrere, end Folketinget har lovet, for mange tv-seere at beholde TV 2, når den overgår til betalingskanal 11. januar.

Små tv-distribuitionsselskaber tager nemlig langt mere for TV 2, end Folketinget har besluttet, at kanalen skal koste som betalingskanal.

Det kommer blandt andre Poul Erik Magnussen, der er medlem af antenneforeningen Toftebakkevej i Valby til at opleve. Han modtager ligesom 6.500 andre københavnere sit tv-signal gennem distributøren Parknet, der nu hæver prisen for at se TV2 med 140 kroner om måneden eller 1.680 kroner årligt.

Årlig ekstraregning på 1.680 kroner
»Jeg er næppe den eneste, der er blevet præsenteret for en årlig ekstra-regning fra en tv-udbyder på 1.680 kroner, hvis jeg fortsat ønsker at se TV2. Jeg abonnerer på lille pakke, der koster 59 kroner om måneden. Nu bebuder parknet, at de fremover flytter TV2 til en større pakke, og at jeg skal betale ikke 59 kroner om måneden som nu, men 199 kroner, hvis jeg fortsat skal se TV2 - altså 140 kroner mere om måneden«, fortæller Poul Erik Magnussen.

LÆS ARTIKELTV 2-betaling tredobles for antenne tv

De 140 ekstra om måneden er betragteligt mere end det beløb, Folketinget har fastsat, at TV 2 skal koste, nemlig 10 kroner plus moms og copydanafgift og distributionsomkostninger.

»Det betyder i praksis, at den lille brugerbetaling for TV 2, som folketinget vedtog i fjor, i realiteten er mange hundrede procent højere, hvis man ikke i forvejen forbruger alle Viasats underholdningprogrammer. Og det betyder også, at de mange ord fra Folketingets talerstol om en beskeden betaling for et TV 2-signal ikke gælder en stor del af TV-forbrugerne«, siger Poul Erik Magnussen.

TV-distributionsselskaber som BoxerTV, der sender til antenne-tv, har for eksempel besluttet at tage i omegnen af 35 kroner for kanalen (på ét tv-apparat), og selskabet har besluttet, at kanalen både skal kunne købes alene og som del af en pakke. YouSee har valgt at hæve prisen for grundpakken med 10 kroner og lade TV 2 blive der.

LÆS OGSÅTre ud af fire antennekabler kan give sort skærm

Men på Toftebakkevej i Valby og adskillige andre steder i landet som for eksempel Grundejerforeningen Vindinggård v/ Vejle, Antenneforeningen Skansen i Sønderborg og Antenneforeningen Trekanten i Roskilde, bliver det fremover betragteligt dyrere at beholde TV 2 efter 11. januar, hvor kanalen skifter til betalingskanal.

»Årsagen er en kontrakt, vi har med Viasat«, siger Troels Glismann, der er formand for bestyrelsen i Parknet, der på non-profit vilkår sender tv-signaler ud til 6.000 københavnere i 200 mindre antenneforeninger, herunder Toftebakkevej i Valby.

»Vi har som flere andre antenneforeninger kontrakter med Viasat, der siger, at hvis grundpakken skal indeholde betalingskanaler, skal Viasats kanaler også placeres i grundpakken. Derfor bliver vi nødt til at placere TV 2 i vores mellempakke, som vel at mærke koster det samme som YouSees grundpakke«, fortæller Troels Glismann.

LÆS OGSÅSådan undgår du støj på tv-skærmen

»Men fadæsen skyldes også politikerne, som har indført betaling for kanalen fremfor blot en licensbetaling. For i så fald var diskussionen stoppet. Men det der sker nu er, at YouSee kan ramme de små antenneforeninger endnu hårdere, fordi de i modsætning til os kan forhandle meget bedre priser hjem, hvor i mod vi tvinges til løsninger som denne her«, siger Troels Glismann.

Han fortæller, at omkring en fjerdedel af Parknet.dk's kunder har den lille pakke, men at det indtil videre kun er to foreninger, der har klaget eller spurgt ind til flytningen af TV2 til mellempakken.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer