Annonce
Tjek 18. jan. 2012 KL. 07.00

Sådan bliver du mester i Wordfeud

Danmarks højest rangerende Scrabble-spiller giver gode råd til ordspillet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Wordfeud

Wordfeud betyder 'fejde på ord' og udtales 'wøørdfjuud' og ikke 'wøørdføit', som mange siger.

Mobiltelefonspil til smartphones, der blev lanceret i 2010. Bag spillet står nordmanden Håkon Bertheussen, der skabte wordfeud som et hobbyprojekt.

Det er en simpel digital udgave af brætspillet scrabble, der blev lanceret af amerikanske Alfred Mosher Butts i 1948. Ligesom i det klassiske brætspil handler det om at danne ord ud af sine bogstaver og få så mange point som muligt.

Wordfeud blev for alvor populært i efteråret 2011 og er nu downloadet omkring 11 millioner gange. Spillet kan fås på engelsk, spansk, fransk, dansk, svensk, norsk og hollandsk. Ifølge opfinderen af spillet er 90 procent af spillerne amerikanere, mens 1 million svenskere og flere end 250.000 danskere spiller.

Man kan udfordre venner til at spille eller helt fremmede, og wordfeud har også en chatfunktion. Spillet fås i en gratis udgave med reklamer eller kan købes for 18 kr. uden reklamer.

Er du evig taber, når orddysten Wordfeud er overstået, så frygt ej længere.

Danmarks højest rangerede Scrabble-spiller har stillet sin ekspertise til rådighed for politiken.dk og er parat til at dele ud af sine sproglige guldkorn.

LÆS OGSÅ Wordfeud ændrer udskældt ordbog

Andreas Rasholm er bestyrelsesmedlem i Dansk Scrabbleforening og har spillet seriøst de sidste tre år. Selv spiller han ikke den digitale version til smartphones, derfor bliver hans gode råd suppleret af tips fra hjemmesiden elektronista.dk.

Lær de små ord
Et grundlæggende redskab er at lære alle godkendte ord på to bogstaver, da der findes langt flere, end dem man bruger i hverdagen.

»Jeg har systematisk fundet frem til alle de små ord på to eller tre bogstaver. De hænger ikke på mit værelse, men jeg har da lært dem. Hvis man vil blive bedre, giver det god mening at starte der«, siger Andreas Rasholm.

Normalt bliver forkortelser ikke godkendt, men forkortede ord med en substantivisk funktion som PC, CD og CV er opgivet i retskrivningsordbogen som substantiver.

Også bydeform er god at huske på. For eksempel er ordene »Ku« og »Ex« godkendte ord, idet de er bydeform af henholdsvis »kue« og »exe«.

Bliv gode venner med C, X og Z
Lær flere ord, der indeholder c, x og z. Der er langt flere ord, end man umiddelbart kan huske, og netop disse bogstaver giver mange point.

HJÆLPBloggen »Wordfeuder« har lavet hjælpsomme ordlister (eksternt link)

Tænk point
Netop point er det, man skal have i baghovedet, hvis man gerne vil vinde. Det lyder indlysende, men mange vil have en tendens til at blære sig med lange, imponerende ord, mener Andreas Rasholm.

Derfor skal man hellere fokusere på at ramme felterne, der giver DW og TW, altså dobbeltord og trippelord, samt DL og TL, altså dobbeltbogstav og trippelbogstav.

Byg videre
Man skal ikke være for fin til at lægge et bogstav eller ord i forbindelse med noget, ens modspiller har skrevet. Det er nemlig ofte her, man kan score mange point, siger Scrabble-mesteren.

»Det handler jo ikke om at skrive imponerende ord, derfor er et ret vigtigt råd, at man regner ud, hvor der er flest point at hente«, siger han.

LÆS OGSÅ Danskerne megasnyder i Wordfeud

Derfor skal man også huske ejefald, altså det lille »s«, som kan være i forlængelse af allerede eksisterende ord, for eksempel »husets« og »mandens«. Det er en nem måde at få hurtige point.

Husk taktik
En vigtig detalje ved ordfejden er, at det netop er en fejde, understreger Andreas Rasholm. Derfor skal man huske at tænke taktik.

»Vær ikke en julemand. Tænk på, om du lægger op til, at modstanderen kan få mange point. Lige så meget som at få point, handler Scrabble om at forhindre modstanderen i at få point«, siger han.

LÆS OGSÅDanskernes nye yndlingstidsfordriv hedder wordfeud

Byt bogstaverne ud
Det kan nogle gange betale sig at springe sin tur over, ifølge elektronista.dk. Sidder man med en særligt dårlig omgang bogstaver, der udelukkende består af vokaler eller konsonanter, kan man nemlig være heldig at få en bedre blanding.

Man får dog ikke point i den runde. Detil skal man huske, at det ikke muligt at bytte bogstaverne ud, når der er syv eller færre tilbage.

Derudover skal man huske på, at man får 40 bonuspoint, hvis man formår at bruge alle sine syv bogstaver på en gang.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer