SektionerMedier |
Aktuelle temaerSatire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Sundhedsmyter kan gøre dig usund
Kan man slanke sig med kaffe? Og er det usundt at spise inden sengetid? Tjek undersøger ti myter om sundhed og vægttab.
| AF Tatiana Tilly |
I januar måned synes alle danskere at have fået en den samme tanke: Jeg skal være sund og slank. Hurtigt. Gerne nu.
Og der findes ikke så få råd, hvis man går med netop denne tanke. Men det kan være svært at gennemskue, hvad der egentlig er sandt og falskt. Er det for eksempel rigtigt, at tyggegummi slanker og søvnmangel feder?
LÆS OGSÅ Hold nytårsforsættet: Sådan vedligeholder du slankekuren
Kandidat i human ernæring, Preben Vestergaard Hansen, der er underviser på Professionshøjskolen Metropol, har assisteret Tjeks jagt på sandhedsværdien i ti gængse sundhedsmyter.
1. Man taber sig bedre, hvis man spiser morgenmad
Sandt.
»De mennesker, der spiser morgenmad, har nogle sundere vaner igennem resten af dagen«, siger Preben Vestergaard Hansen.
»Hvis man springer morgenmaden over, er man mere tilbøjelig til at spise sukker- og fedtholdigt senere på dagen. Derfor kan man godt øge risikoen for at tage på, hvis man ikke spiser morgenmad«.
Desuden sætter man forbrændingen op ved at spise morgenmad, fordi man sætter stofskiftet op. Det gør man især ved at spise kulhydrater, som for eksempel havregryn.
2. Man tager på, hvis man spiser lige inden sengetid
Både og.
»Nogle mener, at hvis energiregnskabet går op i løbet af hele dagen, så tager man ikke på i vægt. Hvis man har behov for 2.500 kalorier, og ikke spiser mere end 2.500 kalorier, så betyder det altså ikke noget, hvornår man indtager de måltider«.
Han er dog ikke fuldstændigt enig i den teori.
»Stofskiftet falder om natten, idet man er mindre aktiv. Og det kan medføre den risiko, at man tager mere på«.
»Der er flere grunde til, at det kan være en dårlig idé. Dels i forhold til forbrændingen og dels i forhold til fordøjelsen. Mavetarmsystemet er mindre aktivt om natten, så man kan blive oppustet og dårlig af at spise sent«
3. Faste og tarmskylning er sundt og renser kroppen
Falsk.
»Det er en skrøne, at man skal renses ud. Der er ikke noget videnskabeligt belæg for, at faste og tarmskylning er sundt.«
»De bakterier, der findes i tarmen, har en funktion. Man ødelægger den naturlige flora ved faste og tarmskylning, og man kan få forstoppelse eller det modsatte.«
»Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man ikke gør det. Hvis det overhovedet skal foregå, skal det være under lægeligt opsyn«.
4. Man forbrænder mere, når man fryser
Sandt.
»Man forbrænder mere, når man fryser. Det er fuldstændig rigtigt. Kroppen skal nemlig holde en legemstemperatur på 37 grader. Derfor bruger man mere energi på at holde kroppen varm«, siger Preben Vestergaard Hansen.
Han vil dog ikke anbefale, at man bevidst udsætter sin krop for kulde i håb om at tabe sig.
»Man kan jo risikere at blive syg. Man skal hellere tillægge sig nogle sunde vaner i stedet for at sidde og fryse. Hvis man vejer for meget, er der noget grundlæggende galt i ens livsstil, som man skal ændre«.
5. Man taber sig, hvis man drikker meget kaffe
Delvist sandt.
»Kaffe indeholder jo koffein, som sætter stofskiftet i vejret. Det er korrekt, og det kan have en afdæmpende effekt på sultfornemmelsen, men det kan ikke anbefales som slankekur«.
For store mængder koffein er nemlig usundt for kroppen.
»Koffein kan give en mild form for forgiftning. Du kan få hjertebanken, rystelser, utilpas, udslæt, rødmen, derfor regulerer man mængden af koffein i energidrikke og man fraråder gravide og børn at drikke dem«, siger Preben Vestergaard Hansen.
6. Man tager lettere på, hvis man ikke sover nok
Delvist sandt.
»Indirekte kan det spille en rolle. Hvis man har en dårlig døgnrytme, har man ofte tendens til at leve usundt«.
»Har man en usund rytme, hvor man ikke spiser ordentligt eller er stresset, så er der øget risiko for, at man indtager usunde ting som sodavand, slik og fed mad. Det hænger meget ofte sammen med, hvordan man spiser og drikker.
»Jeg mener ikke, det kan forklares fysiologisk, men der kan være en sammenhæng«.
7. Det er sundere at holde op med at ryge og tage på, end at blive ved med at ryge
Sandt.
»Det er fuldstændigt rigtig, fordi den sundhedsmæssige risiko ved at ryge er langt større, end hvis man tager tyve kilo på. Særligt hvis det er den kvindelige form for fedme, hvor man tager på, på hofter og lår«.
»Det er videnskabeligt bevist, at man skal tage mere end tyve kilo på, før den sundhedsmæssige risiko forbundet med overvægten, er større end risikoen, der er forbundet med at ryge«.
Og det er heldigt, at det er sådan, for ifølge Preben Vestergaard Hansen tager man typisk tre til seks kilo på, når man holder op med at ryge.
8. Man taber sig ved at erstatte måltider med te eller tyggegummi
Sandt, men det er usundt.
»Te og tyggegummi indeholder jo ingen kalorier, så derfor vil du selvfølgelig kunne fjerne noget energi fra det samlede regnskab, og så er det klart, at man vil tabe sig. Medmindre man overspiser på andre tidspunkter, og det er der en risiko for«.
Men man bliver ikke sund, hvis man ikke spiser mad og næringsstoffer. Derfor er det ikke en holdbar løsning, mener Preben Vestergaard Hansen.
»Den dårligste måde at tabe sig på er at springe måltider over. Du vil komme i underskud af næringsstoffer. På sigt kan man få lavere blodværdier, man kan blive meget træt og få ømhed i musklerne«.
9. Rødvin og chokolade kan være sundt
Delvist sandt.
Man bliver ikke slankere af vin og chokolade, og det anbefales ikke, at man indtager det i større mængder, men begge indeholder nogle gode stoffer.
»Undersøgelser viser, at folk der drikker et glas rødvin om dagen, har en lavere forekomst af hjertesygdomme, end folk, der ikke drikker. Dermed ikke sagt at man skal anbefale at drikke et glas vin. Det er på grund af de stoffer, man kalder antioxidanter«.
LÆS OGSÅ To glas alkohol kan spolere drømmen om at blive mor
Også moderate mængder chokolade kan være udmærket. Dog kun mørk chokolade, der indeholder minimum 70 procent kakao. Det skyldes, at den mørke chokolade ligeledes indeholder sunde antioxidanter, der beskytter kroppen mod sygdom.
10. Popcorn er sundere end chips og feder ikke
Sandt og falsk.
»Popcorn er sundere end chips, men det betyder ikke, at de er sunde. Chips er kartofler med fedt, og popcorn er majs med fedt«.
Derfor kan det godt være sundere at spise popcorn end chips, men vil man gerne tabe sig, skal man helt holde sig fra dem. De indeholder nemlig en del fedt og salt.
FACEBOOK Bliv ven med Politiken
Se også
- Kniber det med nytårsforsættet? Sådan vedligeholder du slankekuren 18. jan 07.00
- Overvægtig: Det er ikke nok med en kogekone og en gymnastiksal 14. okt 20.51
- Stressede mænd bliver mere tiltrukket af buttede kvinder 13. aug 08.24
- Morgengrød gav færre ulykker 22. jul 18.00
- Populære vitaminvand kan være skadelige 06. jun 09.38
- Filterkaffe er bedst for blodet 26. maj 15.04
- Idrætshaller holder fast i pølser og pommes frites 09. maj 08.20
- Sodavandsproducent straffer tykke ansatte økonomisk 06. maj 07.00
- Klarlund: At faste hver anden dag kan virke som slankekur 05. maj 15.00
- Chokolade kan holde folk tynde 27. mar 22.37
Test
Guides
-
16. jun. KL. 07.00 Tre apps: Få inspiration til havearbejdet
-
11. jun. KL. 07.00 Tør du røre ved din iPad?
-
4. jun. KL. 07.14 Guide: Sådan spotter du modermærkekræft
-
1. jun. KL. 15.00 Sådan komponerer du det perfekte foto på din iPhone
-
Rejsekortet afløser Dankortet
-
STRIBEN af WULFFMORGENTHALER
-
TRUTH FACTS
Hvad der skal til for at udløse en demonstration
H.C. Andersen
Andersens eventyr på en ny måde. Oplev et nyskabende show, der blander nationaldigterens værker med moderne effekter.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 350 kr.
Alm. pris 400 kr
|
|
Pluspris 95 kr.
Alm. pris 125 kr
|
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 15 kr.
Alm. pris 19 kr
|














