Tabet kan være tungt at bære, når ens ægtefælle gennem mange år går bort.

Men udover sorgen og de praktiske gøremål omkring begravelsen, står mange efterladte over for endnu en udfordring: Når ægtefællen dør, bliver fælles konti nemlig spærret, indtil boet er gjort op.

Det oplevede 80-årige Christian Hygom, da hans kone gik bort i november sidste år. Han er stærkt imod, at bankerne rutinemæssigt spærrer konti, selv om der ikke er nogen mistanke om misbrug.

LÆS OGSÅ Bankers spærring af dødes konti forarger Ældre Sagen

»Heldigvis havde jeg min egen opsparingskonto, men hvad gør de mennesker, der ikke har en privat konto og måske ikke kan få et lån?«, siger Christian Hygom.

»Hvad skal de leve af?«
Da Christian Hygoms svigerfar døde i sin tid, blev han og hans afdøde kone opmærksomme på, at det ville være en god idé at sætte penge ind på to personlige konti, i det tilfælde, at den ene skulle gå bort.

De penge var Christian Hygom taknemmelig for, da han sidste år havde brug for dem. Derfor opfordrer han andre til at gøre det samme.

Han er dog meget opmærksom på, at det langt fra er alle, der har den mulighed.

»Det er jo dem, der ikke har noget, og blot har lidt penge på en fælles konto. Hvad skal de leve af? De lever måske på kredit, og så kan det være svært at få kredit indtil boet er gjort op«, siger han.

Bureaukrati midt i sorgen
Hos Ældre Sagen er der forargelse over proceduren. Organisationen mener, at bankerne, ifølge en to år gammel lovændring, er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af risikoen for misbrug, før de spærrer en konto.

Christian Hygom mener heller ikke, at man bør udsætte de efterladte for det besværlige bureaukrati, som en spærring af fælles konti sætter i gang.

Proceduren oplevede han på egen krop, da hans pension var gået ind på parrets fælles konto, hvilket gjorde, at han måtte igennem fire dages korrespondance med kommunen, som skulle godkende udbetalingen af pengene.

LÆS OGSÅ Dødsfald kan tvinge familier fra hus og hjem

»Jeg forstår ikke, hvorfor jeg både skal forbi banken, kommunen og en sagsbehandler, for at få min pension. Man har jo haft sorger nok, og der er meget andet at tænke på«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken