Annonce
Tjek 7. feb. 2012 KL. 12.15

Få Disneyland hjem i stuen

POLITIKEN SYNES
LÆSERNE SYNES
3 bruger tjek (1)
  • Produkt: Kinect Disneyland Adventures
  • Pris: 300 kr.
2 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Vi tjekker

Fire nye børnespil

Sorteret efter karakter

fakta

Genre: Action

Udvikler: Frontier Development.

Udgiver: Microsoft Studios.

Antal spillere: 2.

Platform: Xbox 360 Kinect.

PEGI-mærkning: 7.

Pris: 300 kroner

Spillets website

Har man aldrig besøgt den forlystelsespark, der på mange måder var Walt Disneys livsdrøm, så forstår man måske ikke, hvordan den adskiller sig fra stort set alle andre forlystelsesparker i verden.

LÆS ANMELDELSEN Tag med Phineas og Ferb til geléland

Man ved ikke, hvordan Disneys hær af kreative hjerner, de såkaldte Imagineers, har arbejdet på at forvandle Disneyland fra en park med kulisser og modeller, til en verden, hvor hver lille ting har sin plads, hvor hver ansatte spiller en rolle, og hvor den besøgende helst aldrig skal se, at der er rør, tandhjul og maskiner inde bagved, der driver det hele.

Jamen, det er Disneyland!
Hvad har alt denne parkhistorie med et spil at gøre? Det er relevant, fordi engelske Frontier, der også stod bag ’Kinectimals’ og for flere år siden forlystelsesparksimulatoren ’Rollercoaster Tycoon’, tydeligvis er gået til det virtuelle parkbyggeri med samme ildhu.

Selve Disneyland danner nemlig rammen om en række minispil og når man går rundt i parken på sit fjernsyn, opdager man hurtigt, at hver eneste slikbod, skraldespand og forlystelse er en nøjagtig gengivelse af den ægte vare.

Disneyland  er kærligt genopbygget inde i din Xbox 360 og som i den rigtige park går Disneyfigurene (40 forskellige her) rundt og uddeler knus, hvis du spørger pænt.

Denne anmelders to børn, som kun har tilbragt fire dage i den franske udgave af parken, kunne således uden at bruge det medfølgende kort finde rundt blandt forlystelserne. Udover omhuen og præcisionen er Disneyland også gengivet med charme og en tegnet stil, der ikke foregiver at være postkort-præcis.

LÆS ANMELDELSEN 'Toy Story 3' er et af årets bedste børnespil

De mange Disneyfigurer, der i virkelighedens park er rimeligt tavse skuespillere i store dragter, er her erstattet med udgaver, der med stemmeskuespil ligger tættere op ad de filmiske forbilleder. Men præcis som Disney i virkelighedens park opfordrer poderne til at samle på små nåle og autografer, er indsamlingen her også en del af spillet – og også her kan man ved at lave den rette bevægelse foran Kinect-sensoren få et kram eller en lille dans med sin yndlingsfigur.

Fra park til film
I spillet er 20 af parkens mest kendte forlystelser repræsenteret med forskellige og ganske varierede minispil. Andre mindre forlystelser kan man også prøve, men så er de blottet for interaktivitet og man kører blot rundt og rundt.

Træder man ind i en forlystelse, som f.eks. Peter Pans flyvetur, så er det ikke længere parkens modeller og vogne på skinner, men en tur ind i en minigengivelse af filmen delt op i kapitler med forskelligt indhold. Her skal der flyves, afværges kanoner og fægtes med den onde Kaptajn Klo.

LÆS ANMELDELSENSpil med Mickey Mouse i dystert univers

Spillene er hverken super originale eller voldsomt avancerede, men de er kærligt håndtegnede, tro mod oplægget og på et niveau, der egner sig til Kinects trods alt begrænsede finkontrol, og så selv de mindre børn kan være med.

Der er også masser af humor, musik man kan synge og nynne med til og oceaner af charme. Det er ikke kun Disneys filmunivers, der er repræsenteret – også de Disneyklassikere som ’Pirates of the Caribbean’ og ’It’s a Small World’, der startede deres liv i den originale Disneyland park i Californien, er blevet genskabt.

I modsætning til ’Disney Universe’, hvor alle de forskellige verdener trods alt er ret ens på grund af brugen af kostumer, så er hver ny forlystelse her helt sin egen, ligesom opgaverne er forskellige.

Gå rundt og opdag
Også her kan man samle ind og på den måde udstyre sin figur med alskens prinsessekjoler og andre forklædninger – der er også ting, der skal findes for at glæde de mange Disneyfigurer i parken, som så låser op for nye forlystelser eller giver dig udstyr, der giver flere evner i parken som f.eks en tryllestav, der kan få dele af parkens sceneri til at bevæge sig i små tableauer.

Når man går rundt i parken og finder ting til figurerne, er der en overordnet historie, men den er ikke så væsentlig eller interessant, og man kan gøre tingene i sin egen fart og rækkefølge. For den voksne synes det måske som ret ens opgaver at hente tre karamelæbler til Pinochio eller finde Peter Pans tre forsvundne skygger, men for de spiltestende børn, var det en fornøjelse ligefrem at kunne hjælpe Disneyfigurene med så vigtige opgaver.

Disneysjov med hygge på
Der er ingen tvivl om, at man får mest ud af besøget, hvis man er ægte Disneyfil og eventuelt har besøgt en af parkerne.

Men selv om man aldrig har set den ægte udgave, så skal man være en slemt kold skid, for f.eks. ikke at se charmen i ’It’s a Small Worlds’ lille bådtur blandt verdens kulturer udført med farverige dukker. Spilteknisk er der ikke tale om kæmpe dybde.

LÆS ANMELDELSENTag med Phineas og Ferb til geléland

De fleste opgaver er lette og styres med få simple bevægelser, alligevel oplevede vi til tider frustration, når Kinect ikke ville genkende en spiller eller ikke registrerede det rigtige dansetrin – men fejlene er få, og det er tydeligt at fokus har været på et hjerteligt gensyn med kendte Disneyfigurer, snarere end at revolutionere spilverden eller skabe stærkt udfordrende opgaver. Og med den tilgang er der mange timers hyggebesøg i en detaljeret Disneyverden.

Annonce
 
Annoncer
Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Penge & Bolig
25. maj. KL. 13.23

Rekordlavt: Nu kommer det 30-årige lån på 3 procent

Boligejere får nu for første gang mulighed for at belåne over 30 år til en fast rente på kun 3 procent.

Annoncer

Vi tjekker

Annoncer