Annonce
Annonce
Tjek 2. maj. 2012 KL. 22.47

McDonald's laver stavefejl på mindst 200.000 bakkeservietter

Fastfoodkæden søger en »Junior-rapporter«, der skal rapportere fra OL til sommer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Rapporter eller reporter?

Ifølge Dansk Sprognævn kan man 'rapportere' fra en begivenhed – dvs. løbende fortælle fra den – men man kan ikke være en 'rapporter'.

Den rigtige betegnelse er en 'reporter'.

Kilde:

Alle mennesker laver stavefejl – det gør vi skam også her på tjek.dk.

Men når man laver en stavefejl i overskriften på en bakkeserviet, som bliver trykt i et sted mellem 200-300.000 eksemplarer, så er det rigtig skidt.

»Det er simpelthen så uheldigt«, lyder det fra McDonald's Danmarks kommunikationsdirektør, Sara Helweg-Larsen, da tjek.dk fanger hende på mobilen.

Fejlen består i, at fastfoodkæden søger en »Junior-rapporter til OL«, hvilket de reklamerer for på de stykker papir, såkaldte bakkeservietter, som bliver lagt på bakkerne under maden, når man spiser på McDonald's.

LÆS ARTIKELHer er logoerne, som de burde have set ud...

Hvordan kan sådan en fejl slippe igennem, ville tjek.dk gerne vide?

»Der er otte mennesker, som har været med i det her projekt, og ingen af dem er faldet over fejlen. Det er det der med, at man læser noget igennem, og så ser man ikke den mest åbenlyse fejl«, forklarer kommunikationsdirektøren.

McDonald's Danmark har ikke nogen præcis opgørelse over, hvor mange af de fejlagtige bakkeservietter, der er i omløb, da de bestilles separat fra den enkelte restaurant, men hvis Sarah Helweg-Larsen skal give et bud, så ligger det et sted mellem 200-300.000.

Hvordan har I det med, at I laver en stavefejl i en konkurrence, hvor vinderen skal rapportere fra OL – og dermed meget gerne skulle kunne skrive?

»Jamen, jeg er helt enig med dig. Jeg kan kun beklage. Det er simpelthen så ærgerligt, især også fordi vi ikke kan nå at gøre noget ved det«, siger Sarah Helweg-Larsen og forklarer, at kampagnen kun skal køre i fjorten dage, og derfor kan McDonald's Danmark ikke nå at trykke nye bakkeservietter.

FEJLAGTIG.  Sådan ser McDonald's bakkeserviet for tiden ud.

FACEBOOKBliv ven med Politiken